Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Scriptores rerum Danicarum medii ævi" af Jacob Langebek m.fl., 1772-1878

Jacob Langebek (1710-1775) kom til verden i Skjoldborg i Thy som søn af sognepræsten. Forberedt ved undervisning i hjemmet kom han allerede som 18-årig på Københavns Universitet, hvor han 4 år senere tog teologisk attestats. Men hans store interesse var fædrelandets historie. Det førte ham til en stilling på Det Kgl. Bibliotek, hvor han involverede sig i udgivelsen af mange historiske skrifter. I 1748 blev han gehejmearkivar. Mest kendt er han for sit store forarbejde gennem mange år til Scriptores rerum Danicarum. Han nåede kun at få udgivet 3 bind inden sin død.

Efter Langebæks død tog andre historikere over. Peter Frederik Suhm (1728-1798), Erik Christian Werlauff (1781-1871) og Laurits Engelstoft (1774-1851) bearbejdede Langebæks manuskriper og fik udgivet yderligere 5 bind i årene 1776-1834. Et registerbind udkom i 1878 .

Det Kongelige Bibliotek har scannet værket til ret tunge PDF-filer, der kan downloades enten som søgbar s/h-PDF eller ikke søgbar farve-PDF via disse links:

Bind I:        s/h-PDF       farve-PDF

Bind II:       s/h-PDF       farve-PDF

Bind III:      s/h-PDF       farve-PDF

Bind IV:      s/h-PDF       farve-PDF

Bind V:       s/h-PDF       farve-PDF

Bind VI:      s/h-PDF       farve-PDF

Bind VII:     s/h-PDF       farve-PDF

Bind VIII:    s/h-PDF       farve-PDF

Register:    s/h-PDF       farve-PDF