Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen" af C. Nyrop, 1895-1904

Camillus Nyrop (1843-1918) var født i København som søn af en kirurgisk instrumentmager. Som 24-årig fik han juridisk embedseksamen og virkede en kortere tid som sagførerfuldmægtig. Han blev tilknyttet Industriforeningen, og det førte ham til sin store virksomhed som industri- og håndværkshistoriker.

For "Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie" stod Nyrop for udgivelsen af "Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen". Titlen udkom i 2 bind. Første bind indeholder 124 dokumenter fra perioden 1177-1526 og vedrører "Almindelige Gilder, Gejstlighedens Gilder og Kjøbmandsgilder". Andet bind indeholder 106 dokumenter fra perioden 1349-1533. Det vedrører "Haandværkerlav" og afsluttes med et fyldigt navneregister/sagsoversigt.

Værket indledes med: 

FORORD.

 

Da jeg i 1891 havde samlet en Del ikke tidligere trykte danske middelalderlige Haandvarkerlavs-Skraaer, henvendte jeg mig til »Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie« angaaende en eventuel Udgivelse af dem. Det laa imidlertid udenfor Selskabets Plan at udgive saadanne enkelte Aktstykker, hvorimod det erklarede sig villigt til at udgive f. Ex. samtlige danske middelalderlige Haandværkerlavs-Skraaer eller helst samtlige danske Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen. Resultatet heraf blev, at jeg — hvad der fastsloges paa Selskabets Aarsmøde i Februar 1892 — overtog at udgive Danmarks middelalderlige Haandværker- og Handelslavs-Skraaer; de egentlige Gildeskraaer mente jeg ikke at være tilstrækkelig bekjendt med. Og nu udkom i 1895 og 1896 første og andet Hefte (S. 1— 160 og S. 161—416) af »Samling af Danmarks Lavsskraaer fra Middelalderen«.

Ved at indsamle Stoffet til disse Hefter havde jeg imidlertid ogsaa min Opmærksomhed henvendt paa de egentlige Gildeskraaer, saaledes at jeg i 1896 troede at kunne foreslaa Selskabet at udvide den i 1892 vedtagne Plan i den ovenfor antydede Retning. Og efter Beslutning paa Selskabets Aarsmøde i Februar 1897 ordnedes det da saaledes, at de to udkomne Hefter (saa godt som udelukkende indeholdende Haandværkerlavs-Skraaer) sammen med en Udsigt over vore Gilders og Lavs Forhold i Middelalderen samt de fornødne Registre skulde udgjore andet Bind af et Værk med Titelen »Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen«, hvis første Del skulde bestaa af Skraaerne for de almindelige Gilder, Gejstlighedens Gilder og Kjøbmandsgilderne. Det er denne første Del, der nu er sluttet; første Hefte af den (S. i—528) udkom i Marts 1899; andet Hefte (S. 529—804) i Februar 1900.

Som det strax vil ses, omfatter Værket imidlertid Mere end Skraaer. Sagen er nemlig, at Gilde- og Lavslivet hos os har været langt frodigere end de tilfældigt bevarede Skraaer kunne oplyse, og Værket burde nødvendigt i alt Fald antyde dette rige Liv. Planen har derfor fra først ogsaa omfattet en Del i denne Retning oplysende Breve. Der maatte imidlertid her gjdres et Udvalg. Langtfra alle Breve, der her frembød sig, havde nemlig tilstrækkelig Interesse, og et Hensyn maatte der ogsaa tages til, at Værket selv uden disse Breve er blevet væsentlig større end oprindelig paaregnet. I Indledningerne til flere af Brevene har jeg imidlertid ikke undladt at henvise til en Del andre Breve.

Hvad særlig Skraaerne fra Sønderjylland angaar, da ere de paa nogle faa nær ikke trykte efter de originale Haandskrifter. Der viste sig nemlig nogen Vanskelighed ved at faa dem udlaante, og det valgtes da at optrykke dem efter de Værker, hvori de tidligere vare trykte; de fleste forelaa godt udgivne i Sejdelins Diplomatarium Flensborgense. Ved to af disse Aktstykker vedrørende St. Lavrentiusgildet og St. Gertrudsgildet, begge i Flensborg, er der (s. ndfr. S. 107 og 128) forsøgt en Optælling af Medlemmerne efter "Næringsvej. Men dette er undladt, hvor der forøvrigt var Stof dertil, da det er i høj Grad usikkert, hvorvidt de tilsyneladende Næringsvejsbetegnelser virkelig alle ere saadanne eller ofte ikke snarere slet og ret Navne.

Da de paagjældende Medlemsfortegnelser give mange gode Oplysninger, ere de imidlertid stadig medtagne, og efter Evne har jeg en Del Steder tilføjet nogle Meddelelser om, hvem de paagjældende Personer vare. Det er dog sket mere antydningsvis end systematisk.

En Vanskelighed, jeg har haft at kæmpe med, er, at Stoffet nogle Gange er voxet under selve Udgivelsen, hvad der har medført forskjellige Ombrydninger. Som et Minde herom kan nævnes, at Henvisningerne ndfr. i tredje Stykke paa S. 129 »se ndfr. S.« ikke passe; Tallene i dem maa forandres fra 179 til 180, fra 168 til 169 og fra 176 til 177.

Hvad Textbehandlingen angaar, da er Retskrivningen overalt det paagjældende Haandskrifts, dog saaledes, at der kun er brugt store Bogstaver i Navne paa Personer og Steder, kun er brugt i og s for baade kort og langt i og s, og kun er brugt et enkelt f, hvor det paagjældende Manuskript har ff i Forlyd. Desuden er forekommende Forkortelser opløste og tydeliggjorte ved Kursivskrift.

Til Slutning maa jeg bringe en Tak til Carlsbergfondet for den Understøttelse, det har tilstaaet Selskabet, ligesom til de mig af Selskabet givne Tilsynsmænd, Dhrr. Professor, Dr. phil.Kr. Erslev og Herredsfoged, Dr. jur. V. A. Secher; jeg paaskjønner levende al den Hjælp, de have ydet mig. Jeg maa ogsaa takke Dhrr. Arkivar A. Thisel og Arkivsekretær, Dr. phil. Will. Christensen for deres altid redebonne Medvirkning, ligesom jeg er Tak skyldig til en Række Mænd udenfor Kjøbenhavn, der have vist mig stor Velvilje, jeg vil nævne Dhrr. Gehejmearkivraad, Dr. Hille i Slesvig, Professor, Dr. Elof Tegner i Lund og Borgemester Ahlström i Malmø.

 

        Kjøbenhavn i Februar 1900.

                                                                                                       C. NYROP.

Det Kongelige Bibliotek har scannet de 2 bind. Jeg har efterbehandlet dem til pæne og søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links:

Første Bind

Andet Bind