Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Kong Frederik den Førstes danske Registranter" af Kr. Erslev og W. Mollerup, 1879

Christian Sophus August Erslev (1852-1930) kom til verden i København som søn af en cand. theol. Som 24-årig tog han magisterkonferens i historie, og fra 1883-1916 ses han som professor i historie ved Københavns Universitet. Fra 1916-1924 var han rigsarkivar. Han er kendt for et meget omfattende forfatterskab om Danmarks historie og fik udgivet mange kildeskrifter.

Arthur Julius William Mollerup (1846-1917) kom også til verden i København som søn af en cand. jur. Som 20-årig blev han student fra Metropolitanskolen og 6 år senere magister i historie. I 1880 forsvarede han sin disputats: "Danmarks Forhold til Lifland fra Salget af Estland til Ordensstatens Opløsning 1346-1561". Han gjorde karriere inden for Nationalmuseet og var i en periode dets direktør. Han er kendt for et meget omfattende forfatterskab af historiske værker.

I 1879 lagde de navne til "Kong Frederik den Førstes danske Registranter" der blev udgivet af "Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie". Bogens indeholder afskrift af aktstykker fra perioden 1523-1532 og afsluttes med et meget fyldigt navne- og stedregister.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.