Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Dueholms Diplomatarium. Samling af Breve 1371-1539, der i sin Tid ere opbevarede i St. Johannesklostret Dueholm paa Morsø" af O. Nielsen, 1872

Oluf August Nielsen (1838-1896) blev født på "Endrupholm" ved Bramminge som søn af en proprietær. Allerede i 1860 debuterede han som forfatter af historiske publikationer. I 1867 skrev han doktordisputats: "Bidrag til Oplysning om Sysselinddelingen i Danmark".

I 1872 fik han udgivet "Dueholms Diplomatarium. Samling af Breve 1371-1539, der i sin Tid ere opbevarede i St. Johannesklostret Dueholm paa Morsø". Bogen indeholder 197 afskrevne dokumenter, der er trykt i det originale gammeldanske sprog. Bogen afsluttes med et omfattende navneregister, der er oversat til nudansk. 

Titlen indgår i RAO's bogsamling. Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.

I 2014 donerede Holger Hertzum-Larsen (1923-2017) en afskrift af hele bogen til DIS-Danmark - nu Danske Slægtsforskere. Holger Hertzum-Larsen har tydet alle de gamle dokumenter og oversat teksten til nudansk. En søgbar PDF-fil kan downloades via dette link.