Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "RASMUS ÆREBOE's Autobiografi (1685-1744)" udgivet af G. L. Grove, 1889

Rasmus Æreboe (1685-1744) kom til verden i Svendborg som søn af en skipper og skibsbygger. Han mistede sine forældre tidligt og måtte klare sig selv. Det lykkedes ham at bestå studendereksamen som 19-årig, og 5 år senere blev han privatsekretær hos Just Juel og deltog i dennes spændende rejser til bl.a. Rusland.

Gerhard Leslie Grove (1855-1911) var født i København som søn af en kaptajnløjtnant. Han blev student som 18-årig og cand.jur. som 27-årig. Det førte ham til en stilling som arkivsekretær i Rigsarkivet. I en periode var han redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift og udgav samtidig en stort antal personal- og lokalhistoriske værker, herunder Rasmus Æreboe selvbiografi, som indledes med disse forord: 

Til de bedste og lettest tilgængelige Kilder til Oplysning om Fortidens daglige Liv, Sæder, Skikke og Tænkemaade høre de Optegnelser, Tidens egne Børn have efterladt om deres Liv og Levnet. For den ældre Tids Vedkommende ere saadanne imidlertid hos os sjeldne, og naar man specielt ser hen til Tiden for henimod 200 Aar siden, maa man erkjende, at Danmarks Memoire Litteratur er yderst fattig. Saa meget mere betimeligt turde det være nu, da et af Hovedværkerne fra denne Periode, Rasmus Æreboes Autobiografi, alt i flere Aar ikke har været i Handelen, at sørge for, at en ny Udgave ser Dagens Lys. Forøvrigt kunde dette Værk ogsaa, afset fra at det er en vigtig Kilde til Oplysning om Datidens hjemlige Forhold, specielt Studenterlivet med dets Forelæsninger og Disputatser, vel fortjene at udgives paany, alene paa Grund af Forfatterens naive, beskedne og jævnt fornøjelige Fremstillingsmaade og hans mange æventyrlige Oplevelser, særlig i Rusland paa det Tidspunkt af den nordiske Krig, da Sejren ved Pultava havde bragt Krigslykken over paa dets Side.

Naar jeg med Hensyn til Formen for Udgivelsen ikke har ment ganske at burde træde i Dr. Burman Beckers Fodspor, der har Fortjenesten af Aar 1862 at have bragt Notarius publicus Rasmus Æreboes og Etatsraad Johan Monrads Autobiografier frem for Offentligheden, er det, fordi Værket efter min Mening taber ikke saa lidet ved at gjengives for frit. Ikke fordi jeg mener, at Bibeholdelsen af Orthografien er saa væsentlig, men navnlig fordi Ordstillingen mange Steder i forrige Udgave, formentlig for at lette Forstaaelsen, er bleven forandret , Smaasætninger og Ord oversprungne o. l., saaledes at ikke sjældent endog Meningen er bleven en anden, og under alle Omstændigheder Stilens Karakter for en Del gaaet tabt. Naar man iagttager, hvilket Fortrin Bibliothekar Birket Smiths Udgave af fornævnte Etatsraad Monrads Autobiografi har fremfor Forgængerens ved at gjengive Originalens Sprog nøje, kan man saa meget mindre modstaa Lysten til at følge Exemplet her, som Æreboe har skrevet sin Levnetsbeskrivelse omtrent et halvt Aarhundrede senere og derfor i et Sprog, som falder saa meget lettere for Nutiden at læse, at det næsten ingen Vanskelighed volder. Originalen har jeg derfor fulgt ganske nøje ogsaa med Hensyn til Orthografien, endskjøndt dette af og til kan medføre temmelig stødende Inkonsekvenser paa Grund af Tidens ringe Sands for Ensartethed i saa Henseende. Men dels er det vanskeligt at indskrænke sig, naar man først har begyndt at rette, og dels kunne endog Stavefejl ikke sjældent være oplysende med Hensyn til Udtalen af Ordene. Kun har jeg gjort den Undtagelse at følge Nutidens Brug af store og smaa Bogstaver, da Tidens Vilkaarlighed paa dette Punkt jævnlig vilde virke forstyrrende paa Læsningen (Side 47 staar saaledes „hvad nød ieg Leed“ for „hvad Nød, jeg leed“). Ligeledes har jeg gjort enkelte ganske ubetydelige Ændringer, som f. Ex. tilføjet et manglende Bogstav, men kun rent undtagelsesvis, medens jeg, hvor et Ord eller flere Bogstaver synes udfaldne, har tilføjet dem i kritiske Klammer, og hvor et Ord staar for meget, sat det i almindelig Parenthes.

Et andet Punkt, hvori jeg har afveget fra Dr. Burman Becker, er ved Tilføjelsen af en Del Noter, væsentlig fra utrykte Kilder, til Oplysning om et og andet, hvorom Læseren kunde formodes at ønske Besked. Jeg har søgt at holde Middelvejen mellem at sige for meget og for lidt, ligesom jeg ved Kildeangivelserne specielt har stræbt at undgaa overflødig Vidtløftighed. Af Kilderne kan jeg som særlig vigtig for Æreboes Historie fremhæve den næppe tidligere benyttede Journal, som ViceAdmiral Just Juel førte paa sin Reise i Rusland, og hvilken Æreboe i Egenskab af hans Privatsekretær har nedskrevet efter Juels Optegnelser eller Diktat. Foruden at give nærmere Oplysning om, hvad Æreboe kun løst be­rører, supplerer den nemlig mange Steder, hvad denne i sin Levnetsbeskrivelse enten har oversprunget eller kun betegnet ved Henvisninger til en nu tabt Journal.

Med Hensyn til Haandskriftet, hvorefter nærværende Værk er udgivet, som findes i Ny kgl. Samling N. 402, Okt. i det kgl. Bibliothek, viser det sig, hvad den tidligere Udgiver ikke har gjort opmærksom paa, at det ikke er skrevet med Æreboes Haand. Dette fremgaar, dels ved Sammenligning med Dokumenter, der utvivlsomt ere skrevne af denne, nemlig hans originale Ansøgning af 17. Septbr. 1714 (ved Sjæll. aabn. Br. af 8. Febr. 1715 N. 35, og hans Dedikationer af hans Oversættelse af den russiske Lov til Kong Frederik IV og Greve Chr. Fr. Holstein (Manuskr. Thottske Saml. N 347, fol. og GI. kgl. Saml. N. 126, fol.), og dels af at samme Haandskrift paa Titelen saa vel som i de første fire Linier af Texten (jfr. Side 1 og 3) omtaler Æreboe i tredie Person. Haandskriftet er Uddrag af en Journal, der er gaaet tabt; men at Uddraget er gjort af Æreboe selv, kan ifølge Indholdet, jfr. bl. a. det lille Forord, ikke være Tvivl underkastet, og Skriften og Orthografien tyde sikkert paa, at Afskrivningen har fundet Sted om ikke i Æreboes Levetid, saa dog paa det nærmeste ved den Tid. Slutningen efter S. 151 sidste Linie her i Texten er skreven med en ny Haand, væsentlig med samme Retskrivning. Ved to hyppig forekommende Ord „jeg“ og „Envojéen“ har jeg vedblivende fulgt Textens tidligere Stavemaade, ellers har jeg atter nøje fulgt Originalen.

Et andet saa godt som enslydende Haandskrift, N. 6 i Oktav af det historisk-genealogiske Arkiv, findes iøvrigt i Rigsarkivets 1ste Afdeling. Det synes skrevet med en Haand fra Slutningen af forrige Aarhundrede med en nyere Orthografi og er aabenbart en Afskrift af det her benyttede Haandskrift, som det i Reglen følger ordret selv i smaa Uforstaaeligheder og Unøjagtigheder.

Da den eneste Stamtavle, som findes over Æreboes Descendens, forfattet af Kapt. Lengnick, dels kun giver meget sparsomme Oplysninger og dels indeholder flere Unøjagtigheder, har jeg ikke fundet det overflødigt at tilføje en Oversigtstavle over hans nærmeste, hans Børn og Børnebørn med deres Ægtefæller.

Den medfølgende Afbildning af Rasmus Æreboe er taget efter et Fotografi af et oliemalet Portræt, der har tilhørt hans Dattersøn, Konferensraad E. R. Grove, f. 1756 f 1847, og nu tilhører dennes Søn, forhenværende Herredsfoged, Justitsraad A. H. Grove i Fredensborg.

              Kjøbenhavn, November 1889.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scaning til en pæn og søfbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.