Erich Christian Werlauff (1781-1871) kom til verden i København som søn af en koffardikaptajn. Allerede som 15-årig blev han student og 2 år senere kustode på Det Kgl. Bibliotek. Her gjorde han karriere og var fra 1829 overbibliotekar og bibliotekets leder. Han er kendt for et meget omfattende forfatterskab.
Julius Ferdinand Emil Clausen (1868-1951) var født i København som søn af en urtekræmmer. Han blev student fra Metropolitanskolen og tog skoleembedseksamen. I 43 år var han ansat ved Det kgl. Bibliotek. Ved siden af embedsgerningen var han en meget flittig forfatter af især litterær- og personalhistoriske værker.
Peter Frederik Rist (1844-1926) kom til verden i København som søn af en kammerråd. Han deltog i 1864-krigen, hvor han blev såret under stormen på skanserne 18. april. Efter krigen forblev han i hæren, hvor karrienren kulminerede i 1894 med udnævnelsen til oberstløjtnant. Mest kendt er han som forfatter og var bl.a. sammen med Julius Clausen redaktør af bogserien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind.
I 1910 fik de udgivet bind nr. XIII: "E. C. Werlauff : Erindringer af mit Liv". Bogen indledes med (i uddrag):
I sine Livserindringer, der desværre undertiden er skrevne i Aarbogens springende og lidet aandrige Form, tegner Werlauff det bedste Billede af sig selv. Hans Optegnelser ender som sagt 1863; han levede endnu otte Aar efter at have afsluttet dem, og om disse Aar fortæller en af hans Biografer, Geheimearkivar Wegener saalunde:„Han levede Sommer og Vinter i sine ikke meget hyggelige Værelser øverst oppe i Professor-Gaarden, var altid let klædt, uden Noget om Halsen, taalte ikke megen Varme og erkyndigede sig gjerne om Tidens Begivenheder; men Synet var ikke mere til Læsning, og Tiden maatte falde ham lang, naar han var alene. Det begyndte Leveaar [Juli 1869] gik dog ret taaleligt til Ende og ligeledes den første Halvdeel af det næste, skøndt han i mange Aar plejede paa hver Fødselsdag at forudsige, „at det vilde blive den sidste, han oplevede.“ Men den pludselige Afvexling af Veirliget i Aaret 1871 kunde Oldingen ikke udholde: han hensov den 5te Juni 1871, neppe en Maaned før han vilde have naaet sit halvfemsinstyvende Aar. Otte Dage efter samledes det talrige Ligfølge om hans Kiste i Frue Kirke, hans Kolleger, Venner, Disciple og mange andre ansete Mænd. Han efterlod sig næppe en eneste Uven paa Jorden; han lod sit Minde i Høiagtelse og Kjærlighed blive tilbage.“
Udg.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.