Ernst Johannes Trier (1837-1893) kom til verden i København som søn af jødiske forældre, der i 1839 lod ham døbe i Gentofte kirke. Som 18-årig blev han student og 8 år senere cand. theol. Han havde gode kontakter til Grundtvig og Kold og blev vundet for højskolegerningen som et middel til folkets nationale oprejsning. I 1865 åbnede han Vallekilde Højskole.
Povl Hansen (1856-1934) var født i Sødinge på Midtfyn som søn af en gårdejer. Hans barndom og ungdom blev præget af det stærke kirkelige og folkelige røre på Ryslingeegnen. Han var elev på Askov Højskole og Vallekilde Højskole, hvor han senere blev lærer. Om sommeren studerede han i København ved biblioteker og arkiver. Fra 1893 blev han forstander for Vallekilde. Som frugt af sine arkivstudier skrev han flere bøger og artikler om bl.a. dansk landbrugs historie.
I 1928-29 fik Povl Hansen i 2 bind udgivet sin biografi over Ernst Trier. Jeg har scannet de 2 bind til søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links:
I del : hans æt, hans barndom og første ungdom, der indledes med:
FORORD
Der har flere gange tidligere været gjort tilløb til kortere livsskildringer af Ernst Trier, blandt andet af Ludvig Schrøder, Fritz Trier og Rasmus Bording; men hvor gode og træffende de end er, så har de dog alle lidt af et ukendskab til den usædvanlig rige brevveksling, Trier efterlod sig. De indgåde og opbevarede breve kan tælles i tusindvis.
Men heller ikke mange af de breve, Trier skrev, har disse forfattere kendt. Og Trier var dog i sin ungdom en næsten lidenskabelig brevskriver. Mange af hans talrige breve kunde fylde 10—12 eller flere trykte sider i en bog.
Han var af de brevskrivere fra de ældre dage, som man i vor fortravlede tid kun vil kunne finde yderst få af.
Alle hans breve har jeg naturligvis ikke kunnet opspore eller få fat på; men mange — åbenbart af de vigtigste — har det dog lykkedes mig at få til gennemlæsning. Især må jeg her i første række takke hans ven, den norske præst på Inderoen, Albert Lange, der kort før afslutningen af sit lange indholdsrige liv sendte mig den rige skat af breve, som hans danske ven gennem ungdomsårene havde skrevet til ham.
En lignende tak må jeg rette til sognepræst i Tostrup Carl Scharling, der beredvillig har overladt mig til undersøgelse og uddrag de breve, Trier havde skrevet til sin „ældste, trofaste ven" Henrik Scharling.
Er der end andre breve af Trier, jeg i høj grad har måttet savne, f. ex. de vistnok meget fortrolige breve til hans „faderlige ven" præst Egede Glahn, så er det dog sådan, at man af dem, der foreligger, næsten kan følge den unge student fra dag til dag gennem de rige ungdomsår.
Vi vil dér navnlig ved brevenes hjælp se udfolde sig et ungdomsliv så bevæget, så rigt og strålende, at det næsten må forekomme vor mere nøgterne og blegsottige tid som noget af et under.
Det er da noget af den glans, jeg har prøvet at fange ind i min skildring, således som strålerne deraf endnu synes at løfte sig op fra de gamle gulnede papirer.
Af trykte hjælpekilder har jeg især haft udbytte af de mindeblade, som Fritz Trier skrev kort efter broderens død i årsskriftet „Fra Vallekilde folkehøjskole nr. 2" og af de mindeartikler, Ludvig Sdhrøder skrev i Højskolebladet i sommeren 1894. De er senere udgivne i særtryk med titel: „Ernst Trier".
Ernst Triers liv hører ikke til de almindelige, fremgået af en ædel slægt, en af de ypperste jødeætter i vort land, blev han tidlig indlevet i datidens rigeste kulturliv. Og som han som lille dreng løftedes op på kunstnerfyrsten Thorvaldsens arme, så voksede han frem mellem yngre kunstnere og skønånder til høj æstetisk dannelse, indtil han omsider nåde frem til den kristne livsforståelse, der senere skulde føre ham ind på andre baner end dem, der fra fødselen syntes at ligge åbne for ham. Et lille stykke af den tids danske kirkehistorie synes at glide vort blik forbi, idet vi følger hans kristelige udvikling.
Jeg har standset skildringen af denne ungdomshistorie ved år 1859, Triers 22. år. Det tidspunkt, da den unge mands urolige, søgende, higende sjæl fandt den troens klippegrund, hvorpå han siden alle sit livs dage „byggede sit hus" — det, man i de dage plejede at kalde „den kirkelige anskuelse". Det er dog min mening at fortsætte med skildringen af den følgende tid og alder, om dette første, lille arbejde måtte finde så mange købere, at det kan blive muligt at udgive en fortsættelse.
Solvang, Vallekilde i juli 1928.
Povl Hansen.
II del : hans senere ungdom og store vennekreds og hans oplevelser som feltdegn, der indledes med:
FORORD
Også i skildringen af denne 2. del af „højskoleforstander Ernst Trier"s livshistorie, er der i betydelig grad gjort brug af hans og hans venners rige brevveksling. Jeg har fundet, at ved anvendelse af brevskriverens egne ord har der kunnet opnås en friskhed og en samtidighed med begivenhederne, som vanskeligt kan hidskaffes ad anden vej, men som må siges rigeligt at lønne gennemlæsningen af det noget større stof.
Som ved afslutningen af 1. del har jeg også her i 2. del måttet afbryde midt i begivenhedernes forløb, og det sker da netop, som Trier står på tærskelen til det, der blev hans livsgerning; nu er hans vandreår til ende, de egentlige ungdomsår forbi, nu vil høstens travle dage rinde op.
Jeg udsender da dette værkets andet afsnit i håb om, at det må blive modtaget med samme velvillie, som blev første afsnit til del.
„Solvang“, Vallekilde i august 1929,
Povl Hansen.
I 1933 fik Povl Hansen udgivet en tredie bog om Ernst Trier. Du kan læse min artikel via dette link.