Carl Frederik Tietgen (1829-1901) kom til verden i Odense som søn af en snedkermester. Efter udstået læretid i en manufakturhandel rejste han til udlandet for at dygtiggøre sig yderligere. Han kom hjem og slog sig ned i København, hvor han hurtigt demonstrerede sine suveræne evner for økonomi og strategisk tænkning. Han var med ved etableringen af en lang række store virksomheder og regnes for en af de mest initiativrige erhvervsmænd, Danmark har fostret.

Johan Marius Sørensen Vibæk (1873-1938) var kendt som stifter af Handelshøjskolen i København.

Marius Vibæk fik i 1929 udgivet sin bog om den unge Tietgen. Han indleder med:

FORORD

Skønt det den 19. Marts i Aar bliver hundrede Aar, siden C. F. Tietgen fødtes, er der hidtil ikke blevet gjort noget Forsøg paa at give en samlet Fremstilling af hans Liv og Virke paa Grundlag af hele det Kildemateriale, skriftligt og mundtligt, der maatte eksistere. Det undrede mig længe, og som Leder af Niels Brocks Handelsskole, der er oprettet af Tietgen, følte jeg det til sidst som min Pligt at faa denne Mangel og forhaabentlig ogsaa Savn afhjulpet.

Men Tietgens Livshistorie er jo hele vort Erhvervslivs Historie i den Tid, han virkede. Begge Dele maa følges ad. Tiden har formet Tietgen, og Tietgen har formet Tiden. Derfor har jeg kaldt mit Arbejde »C. F. Tietgen og hans Samtid«. Det er ikke blot hans Historie, men ogsaa Historien om, hvordan dansk Erhvervsliv vaagnede og udviklede sig under hans Førerskab. Og kun som en Indledning dertil er denne Bog tænkt.

»Den unge Tietgen« gaar, til Tietgen bliver Bankdirektør. Dermed træder han ud af Privatlivet og over i Erhvervslivets Tjeneste. Dette Tidsrum danner saaledes et Hele for sig, hvor Skildringen af hans personlige Udvikling maa være Hovedsagen, og Samtidens Forretningsliv interesserer kun, for saa vidt det var med til at forme Fremtidens Fører. Det er derfor slet ikke tilsigtet at give nogen Fremstilling — hverken som samlet Hele eller i Enkeltheder — af Fyrrernes eller Halvtredsernes Erhvervsliv. Jo nærmere vi imidlertid kommer op imod 1857, desto mere glider vi ind i Optakten til hans Tid, og i den Udstrækning, den er Grunden, hvorpaa han bygger, maa den medtages. Det er her kun sket for Bankvæsenets Vedkommende; thi ud af Bankprojekternes brogede Virvar steg Privatbanken frem, og med den skabtes der ham en ny Mulighed for Udfoldelsen af hans rige Evner.

Min Hovedopgave har været at bringe Tingene paa Plads og ikke at lyksaliggøre Verden med personligt Fyrværkeri; for jeg synes, det er vigtigere, at Forholdene kommer frem i Tidens Belysning, end at en, der lever halvtreds eller hundrede Aar senere, ræsonnerer sig til Sammenhængen i Stedet for at gaa til Kilderne. Der har været digtet mer end tilstrækkeligt om Tietgen. Nu kommer Prosaen.

Mine Kilder har jeg gjort Rede for bag i Bogen. I mit Arbejde for at finde dem frem og faa Adgang til dem er jeg overalt blevet mødt med den største Imødekommenhed og Elskværdighed. Først og fremmest maa jeg bringe Godsejer Axel Jarl, Strødam, min allerhjærteligste Tak, fordi han har givet mig Adgang til alt, hvad der er opbevaret af, hvad Tietgen har efterladt sig af Breve og Papirer. Han har desuden stillet sig til min Disposition ved enhver Lejlighed; jeg har saaledes kunnet øse af en rig Familietradition og derigennem faaet mange Oplysninger om, hvor jeg kunde søge videre. Han har ogsaa stillet hele sit store Billedmateriale til min Raadighed. Uden hans Hjælp og Bistand vilde den biografiske Del af mit Arbejde kun være blevet en Gengivelse af tidligere kendt Stof.

For yderligere Støtte og Hjælp retter jeg en særlig Tak til Lektor Badram, Frk. Bardram og Underarkivar Seesten i Odense, Museumsinspektør Andrup, Frederiksborg, Arkivarerne Marquard og West i Rigsarkivet, Kontorchef i Radioraadet A. C. Nielsen, tidligere i Telegrafdirektoratet, og Frk. Møller paa Børskontoret som dem, hvis Taalmodighed jeg vistnok har sat paa den haardeste Prøve, og føjer dertil en hjærtelig Tak til Etatsraad, Bankdirektør F. Nørgaard for en Række supplerende Oplysninger og til Bestyrelsen for Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse, fordi den har villet hjælpe mig til at faa mit Arbejde frem.

I Citaterne har jeg paa et Par særlige Undtagelser nær anvendt Bogens almindelige Retskrivning og Tegnsætning; selve Sproget er der derimod ikke rørt ved.

Saa vidt det har kunnet lade sig gøre, giver Portrætterne Billeder af vedkommende Mænd saa nær som muligt op ad den Tid, Bogen behandler.

       Februar 1929.

MARIUS VIBÆK.

Slægtsforskernes Bibliotek har scannet bogen, der er uden ophavsret, til en søgbar PDF-fil, der kan downloades her fra siden via dette link.

I 1943 udgav Marius Vibæks søn Jens Vibæk bearbejdelsen af faderens manuskript: "C. F. Tietgens og hans Samtid : Krisen i 1857". Denne bog kan lånes på biblioteket via dette link.