Ernst Frederik Schau (1826-1864) kom til verden i Odense som søn af en major. Som 15-årig kom han på Landkadetakadamiet, hvorfra han 3 år senere afgik som sekundløjtnant. Han valgte at fortsætte karriieren inden for forsvaret, deltog i 3-års krigen og avancerede til stabschef og major ved Dybbøls forsvar, hvor han blev dødeligt såret.

Julius Ferdinand Emil Clausen (1868-1951) var født i København som søn af en urtekræmmer. Han blev student fra Metropolitanskolen og tog skoleembedseksamen. I 43 år var han ansat ved Det kgl. Bibliotek. Ved siden af embedsgerningen var han en meget flittig forfatter af især litterær- og personalhistoriske værker.

Peter Frederik Rist (1844-1926) kom til verden i København som søn af en kammerråd. Han deltog i 1864-krigen, hvor han blev såret under stormen på skanserne 18. april. Efter krigen forblev han i hæren, hvor karrienren kulminerede i 1894 med udnævnelsen til oberstløjtnant. Mest kendt er han som forfatter og var bl.a. sammen med Julius Clausen redaktør af bogserien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind. 

I 1925 fik de udgivet bind nr. XLVI: "En Generalstabsofficer i 1864 : Breve fra Major E. Schau til hans Hustru". De indleder med (i udddrag): 

Ernst Schaus Breve skal i det Omfang, hvori de her er medtaget, give et personligt Billede af den sidste og vigtigste Periode af hans Liv, baade som den aarvaagne og paapasselige, højtstillede Officer og som det skarptskuende og frittænkende Menneske, af Temperament en Sangviniker, men klartseende nok over sine Omgivelser. En Mand med et varmt Hjærte og et koldt Hoved. Alt, hvad der kan uddybe dette Billede, er medtaget i disse Breve; selv om det kan synes Bagateller, giver slige Smaating ofte Baggrund for Feltlivets maleriske Uro. Derimod er Bemærkninger af rent familiær Art om Børn og Slægtninge, ligesom Gentagelser og Hilsner ikke medtagne. Brevene fra hans Hustru er desværre gaaet tabt. 

Disse Breve, som i militær Henseende kun giver ret flygtige historiske Beretninger fra et af selve Krigens Brændpunkter i 1864, fremkalder ganske særegne Stemninger ved at fortælle om alle de mangfoldige smaa Begivenheder, der foregaar mellem de to — Manden og hans Hustru — der ved Krigen er skilt fra hinanden. Man tør gaa ud fra, at adskilligt af Krigens Gru og Frygten for Udviklingen af den militære Situation er udeladt eller fremstillet i afdæmpet Form for ikke unødigt atskræmme. 

Det er da heller ikke selve Krigens Historie, der fanger vor Interesse, naar vi læser Ernst Schaus Breve til hans Hustru; men det er alle de smaa og private Oplevelser, alle de intime og inderlige Forhold, der her kommer for Dagen og lægges aabne for os, da de skilles fra hinanden, og da de Baand, der knytter dem til hinanden, sønderrives og eet ender med Døden — vi deler deres Sorg, deres Længsel og Angst, som vi ogsaa har delt deres Glæder og deres trygge Forhaabninger. 

Disse Breve fortæller om tapre Mænd og Kvinder, om en Soldaterfamilie, som Fædrelandet altid har været stolt af at eje.

Brevene er stillede til Raadighed af Stabschefens Svigerdatter, Enke efter Dommer i Højesteret, Fru Anna Schau. Udgiverne er saavel hende som hendes Søn, Sekretær i Indenrigsministeriet E. F. G. Schau taknemlige for Oplysninger af forskellig Art.

 

                                                                                                                                    Udg.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.