Peter Frederik Suhm (1728-1798) kom til verden i København som søn af en kommandørkaptajn. Han blev privat undervist og som 18-årig indskrevet på Københavns Universitet, hvor han studerede jura. Allerede efter 2 år blev han udnævnt som assessor i Hofretten. Det var imidlertid litteraturen, der var hans store interesse. Han er mest kendt for et meget omfattende forfatterskab og sin store bogsamling på omkring 100.000 bind, som han gav offentligheden adgang til. 

Christian Molbech (1783-1857) var født i Sorø som søn af en professor. Som 19-årig fik han studentereksamen fra Sorø Akademi og 2 år senere ansættelse ved Det Kgl. Bibliotek. Uden formel uddannelse blev han professor i kunsthistorie og direkør for Det Kgl. Teater. Han var en meget produktiv forfatter.

I 1814 fik Molbech udgivet: "Mindeskrift over Peter Frederik Suhm : Oplæst i en Vennekreds den 18de October 1814, og i det skandinaviske Litteraturselskab". Bogen indledes med:

Forerindring.

 

Til at skrive disse Blade har ikke blot en udvortes Anledning, som det er ufornødent her at berøre, tilskyndet mig; men langt mere en Attraa, jeg længe har følt til at yde vor uforglemmelige Suhms Minde ogsaa min ringe Skiærv. Jeg fragaaer heller ikke, hvad Skriftet selv vil kundgiøre enhver Læser, at Tidens Vilkaar have bidraget til at fremkalde det, og at det synes mig i Særdeleshed nu magtpaaliggende at fornye Erindringen om en Mand, der har givet Verden og sine Medborgere et saa lysende Exempel, og ved sine udødelige Fortienester af Fædrelandet har bidraget saameget til dets Hæder — og det en saadan Hæder som ikke kiøbes ved Vold eller Blod men som Humanitetens Genius tegner, ligesaa reen, som uforgængelig, i Menneskehedens Aarbøger.

Alt for vel veed jeg, at Suhm, den udødelige, ikke trænger til min Pen, for at faae sit Mindes eviggrønne Hæderskrands opfrisket. Men hos mig selv var Trangen til engang at bringe hans Fortienester, hvilke jeg fra tidlige Aar taknemmelig har beundret, min Hylding. Dette er nu skeet — men hvorlidt jeg derved har fyldestgiort mig selv derom vidne mine Ord i Mindeskriftet og derom bør jeg ogsaa forud forsikkre enhver Læser hvem Suhms Minde er ligesaa helligt, som det er mig. At bidrage, hvad mine Evner i dette Øieblik formaaede, til at fremkalde og oplive den Udødeliges Erindring iblandt mine Medborgere, og derved maaskee give Anledning til, at en Anden, med heldigere Gaver, end jeg besidder, offrede disse til Suhms Hæder — dette var mit Ønske, dette mit eneste Maal. Om disse Blade tør bære den Titel, jeg har givet dem, om de tør gielde for et Skrift, helliget Suhms Minde, og om de ere værdige til saaledes at fremtræde - derom dømme den uindtagne Almeenheds Stemme; og denne, om den var til min Fordeel, vil enkelte Fienders og Avindsmænds Røst ei kunne overdøve.

I øvrigt beder jeg enhver Læser, som mener det vel med Sagen og med Forfatteren, ei at glemme Skriftets Bestemmelse, efter hvilken det hverken skulde eller kunde indeholde Alt, hvad om Suhm, om hans Levnet, Arbeider, og Fortienester deels allerede er sagt, deels af mig kunde siges; men kun enkelte Træk, der fornyede Erindringen om det største og vigtigste. Ligeledes beder jeg, at man ei vil oversee den Anmærkning, hvori jeg har anført, hvad der tilforn over Suhm og til hans Minde er skrevet. 

 

           Den 26de Nov. 1814.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.