Lauritz Schebye Vedel Simonsen (1780-1858) blev født på "Elvedgaard" på Nordvestfyn som søn af godsejeren. Han blev student som 18-årig og bestod medicinsk embedseksamen som 23-årig. Tidligt blev hans interesse vakt for historiske emner. I de unge år var det medicinal-historie og senere arkæologi, oldtids- og lokalhistorie. Han rejste meget og samlede stof til sine senere mange historiske udgivelser.

Hans Henrik Jacobsen (1936-2008) kom til verden i Taastrup, Lunde sogn på Nordfyn som søn af en husmand. Han tog mellemskoleeksamen fra Odense Katedralskole og blev student samme sted som 18-årig. Efter 7 år på Københavns Universitet blev han cand. mag med tysk som hovedfag og vendte tilbage til Odense Katedralskole, hvor han var tilknyttet de næste 43 år. Ved siden af denne gerning dyrkede han sin store interesse for historie og fik udgivet et stort antal artikler og bøger om lokalhistorie især omhandlende Odense og Nordfyn.

I 1962 fik Hans Henrik Jacbsen udgivet sin bog om Vedel Simonsen. Den indledes med: 

FORORD

 

For den nationalhistoriske Videnskab har jeg levet og virket
den Stund, jeg har kunnet, og for den vil jeg også efter
Døden, såvidt mueligt, leve og virke.
(Vedel Simonsen).

Historien dyrkes i almindelighed ved universiteterne og arkiverne, hvor videnskabsmænd, der er skolet i historisk kildekritik, studerer fortiden i alle dens afskygninger og gennem offentliggørelsen af kildematerialet søger at opdrage kommende generationer til at værne om fortidens dyrebare minder.

Den historiske sans findes heldigvis også uden for de professionelles rækker, og dette er et forsøg på at skildre godsejersønnen, der læste til læge, men under indflydelse af romantikkens ideer lod sig fængsle af fortidens begivenheder og forfædrenes bedrifter, opgav lægegerningen og bosatte sig på sin fædrenegård for at drive historiske og arkæologiske studier. Denne interesse for historieforskning forblev usvækket levende og frembragte en række værker, som vil blive omtalt kort i denne levnedsskildring.

Jeg har valgt at give en skildring af Vedel Simonsens personlighed og værk, dels da han har tilknytning til Fyn og fynsk topografi, dels da jeg anser ham for at være en fængslende personlighed, hvis utrættelige energi og arbejdsglæde enhver historieinteresseret - både den professionelle og den, der i al beskedenhed driver lokalhistoriske studier - må misunde ham.

Til fremstillingen er valgt en nogenlunde kronologisk rækkefølge, selv om den visse steder virker noget springende; af den grund er der udarbejdet registre over de nævnte personer og værker. Til sidst gives en oversigt over historieforskere i første halvdel af det 19. århundrede og historien i litteraturen i den samme periode; den bringer intet nyt; men da Vedel Simonsen ofte omtaler disse kolleger, har jeg valgt at samle deres data og værker i dette særlige kapitel fremfor at anføre dem i noterne. Som ikke-historiker har jeg ikke som fagmand kunnet kritisere Vedel Simonsens historiske værker, men blot kunnet referere tankegangen i dem og bringe andres kritik, idet meningen med dette biografiske arbejde først og fremmest er at give en skildring af historikerens personlighed.

Et brev til ungdomsvennen Werlauff fra 1857 slutter med ordene:

„Dine Dagbogsextracter interessere mig altid; jeg giemmer alle dine Breve; om 100 Ar vilde de afgive mærkelige Bidrag til Skildringen af Livet og Sæderne i Fyen i vore Dage. Måskee kunne de da blive fremdragne af en historisk Samler og udgivne“. (14. juli 1857).

En historiker, arkivar G. L. Wad, har påtaget sig dette arbejde og udgivet de mange breve med righoldige kommentarer („Fra Fyens Fortid“, Samlinger og Studier, bd. I, pag. 137-391, bd. II, pag. 1- 391, bd. III, pag. 252-366, 1916-20), og denne brevveksling med Werlauff gennem 50 år indeholder mange personlige oplysninger om „den ensommes og forladtes Lidelser“. Werlauff var den eneste, med hvem han brevvekslede i så lang en årrække; af længere varighed er dog også brevvekslingen med historikerne Chr. Molbech og Laurids Engelstoft, og en del af deres breve og Vedel Simonsens breve til dem er ligeledes udgivet af arkivar Wad i det nævnte værks 3. bind.

Den 4. juni 1844 fik Vedel Simonsen ordre fra det kongelige ordensarkiv til at indsende sin biografi; han svarede næste dag, at den forlængst var trykt i overlærer Kofods danske oversættelse af et af tidens konversationslexika, hvoraf uddrag fandtes i programmet til universitetets reformationsfest 1836, hvor han selv blev udnævnt til æresdoktor, og i Hofmans landøkonomiske beskrivelse af Odense amt; denne korte biografi, Wads samlinger af breve samt Anton Andersen korte biografi fra 1887 og andre mindre artikler om Vedel Simonsen og historieforskningen i det 19. århundrede er benyttet ved udarbejdelsen af denne levnedsskildring, og hvor der er mulighed for det, har jeg benyttet citater fra brevene for at lade Vedel Simonsen tale med sine egne ord.

Følgende forkortelser er anført ved henvisninger til de mest anvendte værker af og om Vedel Simonsen:

Wad I, II, III: brevvekslinger udgivet af arkivar G. L. Wad i „Fra Fyens Fortid“, Samlinger og Studier, 1916-20.

Ant. And.: „Historikeren Vedel Simonsen“, en literær-historisk Skildring af Anton Andersen, 1887.

Elvedgårds Hist.: „Samlinger til den fyenske Herregård Elvedgårds Historie“, bd. I-V, udgivet i anledning af secularfesten d. 1. juli 1845. Bd. V, der omhandler Vedel Simonsens egen tid, foreligger desværre kun i manuskript, og det ville absolut være ønskeligt, at dette fyldige værk blev afsluttet ved udgivelsen af dette sidste bind, som tjener til at belyse hans personlige forhold.

Lektor Blomberg og landsarkivar Lindberg Nielsen, som begge har givet mig gode råd med hensyn til tilrettelæggelse og udarbejdelse af stoffet, og cand. mag. Erling Christensen, Nyborg, der har gennemlæst mit manuskript, bringer jeg en hjertelig tak; i samme forbindelse udtrykker jeg min glæde over, at „Historisk Samfund for Fyns Stift“ har vist sig interesseret og har villet udgive manuskriptet.

    Allesø, sommeren 1962.

                                                                                  Hans Henrik Jacobsen.

Indehaveren af ophavsretten har givet mig tilladelse til at scanne bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades til personligt brug via dette link