Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "16 STORMÆND i dansk Erhverv" af Tage Heft, 1939

Tage Heft (1899-1944) kom til verden i Silkeborg som søn af en læge og kom i dåben til at hedde Tage Hansen. Han gik i sin faders fodspor og studerede medicin, men afbrød efter 3 år og blev bankassistent, bilsælger og sproglærer, og som 25-årig begyndte han som journalist. Han fik udgivet en  hel del bøger. I 1939 anmodede Høst & Søns Forlag ham om at beskrive 16 danske erhvervsledere:

C. F. TIETGEN (1829-1901)

EDOUARD SUENSON (1842-1921)

G. A. HAGEMANN (1842-1916)

C. A. OLESEN (1845-1920)

HANS BROGE (1822-1908)

OTTO MØNSTED (1838-1916)

DITLEV LAURITZEN (1859-1935)

CARL JACOBSEN (1842-1914)

H. N. ANDERSEN (1852-1937)

F. L. SMIDTH (1850-1899)

ALEXANDER FOSS (1858-1925)

POUL LARSEN (1859-1935)

THOMAS B. THRIGE (1866-1938)

CARL ALLER (1845-1926)

LAURITZ SCHOU (1866-1938)

A. C. ILLUM  (1863-1938)

Bogen indledes med: 

Altfor ofte høres herhjemme, at Danmark er et lille ubetydeligtt Land, hvor Chancerne for at naa frem er stærkt begrænsede af de smaa Forhold.

Og dog er det en Kendsgerning, at Landet i det sidste Par Menneskealdre har fostret en hel Række fremragende Mænd — ikke blot inden for Kunst og Videnskab — men ogsaa inden for Erhvervslivet, hvor saadan Stordaad er mindre paaagtet. Vi har haft Mænd, hvis Livsskæbner og Betydning kan maale sig med de saa ofte lovsungne Finans- og Industrifyrster i Udlandet.

Der findes paa faa Undtagelser nær kun rent leksikalske Skildringer af danske Erhvervsmænd. Og Forlaget har derfor ment, at det var ønskeligt, om der fandtes en mere letlæst, underholdende Fremstilling af disse Personligheder, deres menneskelige Særegenhed og deres Liv.

Det har derfor henvendt sig til Tage Heft, som i Forvejen har skildret saa mange nulevende danske Foregangsmænd, og bedt ham skrive en Række Biografier af de mest karakteristiske Førerskikkelser inden for de sidste Aartiers Udvikling.

Hvert Afsnit fortæller om Mænd, hvoraf mange begyndte deres Livsbane med de bare Hænder, men som kæmpede sig gennem alle Vanskeligheder og skabte Arbejde og Rigdomme ikke blot for sig selv, men for hele Samfundet.

Fælles for dem alle er, at Forretning for dem var mere end Jagten efter Profit alene. De vilde tjene ogsaa andre end sig selv. Og fælles for dem alle — og Nøglen til deres Succes — er først og fremmest Fremsyn. De øjnede Muligheder, hvor andre intet saa. Saadanne uopdagede Muligheder er stadig til Stede . . .

Det er derfor Forlagets Haab, at Bogen ikke blot vil underholde, men at den samtidig ved sine Eksempler paa, hvad dansk Aand og Foretagsomhed har evnet, kan virke som en Inspirationskilde.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.