Jørgen Valdemar Christensen (1876-1934) kom til verden i Vollerup, Gimlinge sogn syd for Slagelse som søn af en boelsmand. Efter præliminæreksamen indledte han sin karriere som journalist. Han blev senere redaktør af Ringsted Folketidende og var samtidig en meget aktiv foreningsmand, bl.a. som byrådsmedlem og landstingsmedlem. Som skribent var han meget flittig og dyrkede bl.a. sin lokalhistoriske interesse. En del af hans bladartikler udkom i bogform, herunder 8 bind i serien: "Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie", 1907-31.
Under pseudonymet Vigand skrev han i 1900 "Den falske Caroline Mathilde : Historisk Skildring fra Christian VII.s Tid". Den handler om
Bodil Sørensdatter (1756-1805), der blev født i Lintrup sogn, Haderslev amt som datter af en rytter. Som ung var hun bl.a. i tjeneste hos herskaber, hvor hun lærte at begå sig. Hun løj om sit ophav og kaldte sig Charlotte Kirstine Dyssel. På grund af sin lighed med Dronning Caroline Mathilde, blev hun en dag "genkendt" som sådan og påtog sig denne rolle.
Beskrivelsen indledes med:
Dronning Caroline Mathildes triste Skæbne er et mørkt Blad i Danmarks Historie. Som et femtenaarigt Barn blev den engelske Prinsesse formælet med den fra sin allertidligste Ungdom bundfordærvede og ødelagte danske Konge, Christian VII. Ægteskabet blev snart ulykkeligt, og Forholdet mellem Barnedronningen og den godtbegavede Livlæge, senere Statsminister, Grev Struensee, blev en Følge af den ulykkelige Sagernes Stilling. Natten mellem den 16de og 17de Januar afsluttes denne Periode med Dronningens og Grev Struenses Fængsling. Den 28de April henrettedes Struensee. Den unge Dronning, der under andre Forhold kunde blevet som en Moder for sit Folk, blev nu ved Dom skilt fra Kongen. Kun engelsk Mellemkomst hindrede hendes Anbringelse i et dansk Fængsel. I Maj 1772 førtes Dronningen til Celle i Hannover. Men Almuen havde faaet den ulykkelige unge Fyrstinde kær. Ude i Folket levede der en stor og dyb Følelse for den høje Kvinde, hvem Verden og Begivenhederne havde taget saa Haardt paa.
Den 10de Maj 1775 døde Dronning Caroline Mathilde.
Men det danske Folks Følelser døde ikke. Kærligheden til den unge Dronning, om hvem der fortaltes saa meget: om hendes store Religiøsitet, Vennesælhed og Godgørenhed, vedblev at leve. Man tiltroede hendes Fjender det værste. Mange troede, at hun blot hemmeligt var skaffet af Vejen, og at hun en Dag skulde komme igen og indtage sit Sæde ved Kongens Side, til Gavn for Landet, i Særdeleshed til Gavn for den Almue, der led saa Haardt umiddelbart før Stavnsbaandets Løsning.
Dette er den eneste Forklaring paa de Tildragelser, som skal omtales i det følgende.
Det Kongelige Bibliotrek har scannet bogen, der er trykt med gotisk skrift. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.
K. Carøe skrev i 1921 en artikel om samme falske dronning: "Dronningen i Odense Tugthus". Hans artikel blev optaget i Personalhistorisk Tidsskrift, som Det Kongelige Bibliotek har scannet. Artiklen kan downloades som søgbar PDF-fil via dette link.