Palle Adam Vilhelm Rosenkrantz (1867-1941) kom til verden i Helsingør som søn af en baron. Han var kun 6 år, da faderen døde, og familien levede herefter en nomadetilværelse, der også fortsatte i hans voksenliv. Som 18-årig blev han student fra Borgerdydskolen, og 6 år senere bestod han juridisk embedseksamen. Han gjorde karriere inden for offentlig forvaltning og blev i 1897 konstitueret som herredsfoged. Året efter blev han afskediget, da det var afsløret, at han havde misbrugt offentlige midler. Senere blev han erklæret konkurs med en gæld på 70.000 kr. Han fik en beskeden stilling og brugte sin fritid på at skrive. Det blev til over 80 bøger af mange forskellige genrer.
I 1917 fik han udgivet: "Billeder fra min Barndom : Nedskrevne efter Erindring (Aarene 1867-76)". Bogen indledes med:
FORORD
I Almindelighed bør en Bog tale for sig selv, men her, hvor det drejer sig om personlige Erindringer og Oplevelser, maa det maaske være mig tilladt at forudskikke et Par Ord om, hvad jeg har tænkt mig ved Udgivelsen, selv om enkelte saadanne Betragtninger allerede er optagne i Teksten.
Det foreliggende Bind omfatter min tidligste Barndom til mit niende Aar, da jeg kom i Skole. Jeg har optegnet, hvad jeg kan erindre, og Bogen er særlig kommen til at handle om en Rejse til Italien, som jeg med min Moder foretog i Aarene 1873—75. Det er selvfølgelig de stærke Indtryk af det fremmede Land, særlig af Rom, der har gjort det muligt, at saa mange Billeder er blevet bevarede, og at jeg, med andre Ord, har haft betydelig mere at skrive om end de fleste.
Jeg har kaldt disse Erindringer for Billeder fra min Barndom, fordi de har Billedform for mig. Jeg har ikke forsøgt at smelte disse Billeder sammen til et Helhedsbillede; det vilde have forøget Bogens literære Værdi, men det maatte paa Grund af Stoffets Form have medført et betydeligt Indgreb fra min Side i det bevarede Erindringsstof. Jeg har valgt at gengive, hvad jeg virkelig kan huske, fordi det under en Fortsættelse af Arbejdet er min Hensigt at skrive Erindringer, ikke at give et Billede af mit Liv med Bekendelser og Intimiteter.
Jeg følger denne Plan af en vis Beskedenhed; jeg tillægger ikke mig selv altfor stor Betydning, og naar jeg har oplevet noget, saa er det udefra, fra mine Omgivelser, det interessante kommer. Det er ikke min Hensigt, at Læseren skal faa et Indtryk af min Person og min Udvikling for at sammenholde dette med mit Livsværk. Jeg ønsker kun at benytte min gode Hukommelse og nogen Færdighed i at bruge Pennen til at optegne en Række Oplevelser, der kan bidrage til at kaste et Lys over en Tid, der nu er svunden. Og jeg gør dette saa meget roligere, fordi jeg levede min Barndom i en Kreds, hvis Mennesker sjældent giver sig af med at nedskrive Livserindringer, og hvis de gør det, oftest savner Færdighed i Pennens Brug, i Interiørskildring og Karakteristik.
Som Romanforfatter, Dramatiker og Journalist tror jeg nok, jeg ved, hvad det kommer an paa, og derfor gaar jeg trøstig i Gang med Arbejdet. Jeg vil komme til at skildre Herregaardsliv og Hovedstadsliv, give Billeder af fremragende Personer og af Livet i Hjem, der dengang kun var kendte af en snæver Kreds. I dette skulde Værdien af mine Erindringer ligge: i Tidsbillederne og i Personskildringerne. Jeg arbejder med de første Indtryk, den Bearbejdelse, de har faaet, mens Aarene gik, og de historiske Begivenheder, jeg nu fremdrager.
Men enhver Læser vil indrømme mig, at for det første Tiaars Vedkommende vil dette have sine Vanskeligheder. Sociale Skildringer, byggede paa en sex-syvaarig Drengs Erfaringer, vilde næppe være særlig værdifulde. Og dog synes jeg, at jeg i mine første ti Aar har oplevet noget, jeg gerne vilde have med, naar jeg udgav mine Livserindringer. Jeg har derfor anvendt nogenlunde den samme Methode overfor mine tidligste Erindringer som overfor de senere. Jeg fortæller, hvad jeg kan huske, og kun hvad jeg kan huske, idet jeg vedføjer de Forklaringer om Tilstande og Mennesker, der er nødvendige for Sammenhængens Skyld.
Derved er det første Bind blevet noget mere omfangsrigt end sædvanligt, hvor det gælder saa tidlige Erindringer; der er maaske ogsaa givet noget mere personligt i disse første Indtryk end oprindelig tilsigtet, men samtidig et godt Materiale til at bedømme Rigtigheden af det, der fortælles. Og jeg tilstaar ærligt, at hvis der fra min Haand kommer til at foreligge et Billede af min Samtid, saa er det mig vigtigere, at Billedet er objektivt rigtigt, end at det er kunstnerisk afstemt.
I dette Afsnit, der omhandler de tidligste Aar, har jeg af og til henledet Opmærksomheden paa, hvad jeg ikke husker. Det har under Udarbejdelsen interesseret mig at følge Reproduktionsarbejdet, men jeg er tillige forberedt paa, at enkelte Læsere vil bebrejde mig denne Trang til at verificere. Alligevel tror jeg, at denne lille Rejsebog fra en Tid, der nu ligger over 40 Aar tilbage, vil have Interesse for mange Italiafarere, der gennem den vil genopfriske deres egne Indtryk. For mig danner den en nødvendig Indledning til et større Arbejde: Skildringen af min Skoletid og Ungdomstid med disse Tiders Hjem og Mennesker.
Hellerup, i Oktober 1917.
Forfatteren.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Bibliotsks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.