Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Krigserindringer fra 1848-50" af Oberst JACOB THODE RÆDER, 1911

Jacob Thode Ræder (1798-1853) var født i Norge som søn af en kaptajn. Som 13-årig blev han landkadet og gjorde karriere inden for militæret. Fra 1833 ses han som kompagnichef og lærer ved Den Militære Højskole. Han udarbejdede lærebøger og fik også udgivet bøger om militærhistorie.

I krigen 1848-50 var han kommandør af Den Tiende Lette Infanteribataillon. En nevø fik i 1911 udgivet kommandørens erindringer fra denne krig. Bogen indledes med: 

FORORD

 

Oberst Jacob Thode Ræder er født i Norge 11. Februar 1798 paa Gaarden Næs i Romsdalen, det Sted, hvor den skotske Oberst Sinclair i Aaret 1612 landede med sit Følge. Nedstammende paa fædrene Side fra en gammel MilitairFamilie havde han udprægede Interesser for Militair-Organisation og Militair-Historie. Flittig til at sysle med Pennen har han altid været og har foruden Artikler i Tidsskrifter og Dagspressen forfattet adskillige Værker vedrørende de nævnte Fag, blandt hvilke hans „Danmarks Krigs- og Politiske Historie 1807—09“ endnu nyder fortjent Anerkjendelse. Samtidigt med sin militaire og litteraire Virksomhed fandt han Tid til en detailleret Beskrivelse af sin egen Livsførelse, et Værk i 3 tæt skrevne Bind, hvori han har givet særdeles interessante Skildringer og Bedømmelser af Samtidens Forhold og dens Personligheder. De her foreliggende „Krigserindringer“ ere i noget forkortet Form for Aarene 1848—50 en Gjengivelse af nævnte Værk, hvilket iøvrigt er ført frem i Tiden indtil faa Dage forinden Forf.s Død af Cholera i Kjøbenhavn 18. Juli 1853.

Af Yttringer i Dagbogen vides, at Forf. havde til Hensigt at udarbeide en Krigshistorie over vor 3aarige Krig, og da det maa antages, at Dagbogen skulde have afgivet en væsentlig Støtte for et saadant Værk, har Forf.s Familie heri søgt Berettigelse til Udgivelsen, der er betroet hans undertegnede Brodersøn. Dog maatte herved næres store Betænkeligheder af Hensyn til de i Skriftet omtalte Personer, af hvilke mange critiseres med en saadan Skarphed, at det synes rimeligt at antage, at fortrolige Breve og ugeneerte Samtaler paa Tomandshaand mellem Officerer danne det historiske Grundlag. Jo mere Disciplinen binder den offentlige Yttringsfrihed, desto stærkere blive aabenbart de Udtryk, der benyttes i private Samtaler; og kommer hertil Forf.s varme Nationalfølelse og heftige Characteer, vil det forstaaes — skjøndt ikke billiges — at Critiken har givet sig Luft i saa ubeherskede Udtryk.

Heri maa ogsaa søges Grunden til, at der er forløbet saa lang en Aarrække, inden man har bestemt sig til disse Skildringers Udgivelse. Man har ønsket at lade Græsset groe over disse militaire Stridigheder, der vilde have avlet nye Kampe og ny Bitterhed, hvis de vare bievne fremdragne for tidligt. Men efter et Forløb af 60 Aar maa Sindene antages at være faldne til Ro:

                                             „Kjæmpernes Harme har Dybet begravet,
                                             Æren dog stiger som Sol over Havet.“

Ingen vil nutildags berøve Oberst Krabbe den uvisnelige Hæder, der tilkommer ham for Ledelsen af Fægtningen i den omhyggeligt forberedte Kamp- og Retraitestilling ved Messunde. Men de to Characterer — Krabbe og Ræder — passede nu engang ikke sammen, og naar den sidste bliver mere og mere irriteret, ender det med Insubordination og Forløbelse.

Ligesom mange andre Nordmænd, der som Officerer kjæmpede i Treaarskrigen, var Oberst Jacob Ræder heftig og opbrusende. Det er som om Norges steile Bjerge og stride Elve afpræge sig i hans uafhængige og voldsomme Sind, og dog røres han let til Taarer ved sin Konges Ligfærd, ved Venners Død, ved Mindet om Faderen. Viste han end Indisciplin overfor Foresatte, saa vidste han dog indenfor sin egen Bataillon fuldtvel at hævde Autoriteten, revse Ligegyldigheden, hædre Dygtigheden, fremme Kammeratskabet — en ridderlig Characteer i Eet og Alt.

Men lad nu denne Bog selv fortælle om min hedengangne Farbroder. Hvad jeg har villet, det haaber jeg at opnaae: at give Andre de friske Indtryk fra hin uforglemmelige Tid. De have strømmet mig imøde fra hver Side i disse Dagbogsoptegnelser, Indtryk, der tiltrænges i Tider, hvor Mange — enten af Forsagthed eller af en materialistisk Livsanskuelse — raabe paa Afrustning og Fred for enhver Pris. Ideligt har under Læsningen af de gulnede Blade lydt for mig Verset fra Zinklar-Visen:

                                             „End kneiser en Støtte paa samme Sted
                                             Som Norges Uvenner mon true,
                                             Vee hver en Nordmand, som ei bliver heed,
                                             Saa tidt hans Øine den skue!“

Gid da ved Læsningen af denne Bog ret mange af mine Landsmænd maae blive hede om Hjertet!

 

          Sortedams Dossering 99.
                    Juni 1910.                       

                                                                                                                            F. Ræder.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.

Jacob Thode Ræders barndoms- og ungdomserindringer udkom i 1912. Du kan læse min omtale og downloade den via dette link.