Otto Christian Henrik Rung (1874-1945) kom til verden i København som søn af en løjtnant. Som 19-årig blev han student fra Borgerdydskolen, og efter en jurisk embedseksamen  8 år senere gjorde han karriere inden for retsvæsenet i København. Samtidig dyrkede han sin store interesse for dramatik og blev kendt for et stort forfatterskab inden for flere genrer: romaner, noveller og skuespil.

Christian Rimestad (1878-1943) var født i København som søn af en højesteretsassessor. Allerede som 17-årig blev han student fra Metropolitanskolen og 8 år senere magister i litteraturhistorie. Hans store interesseområde var fransk litteratur, og han fik udgivet flere titler bl.a. i 1927 en doktordisputats om Baudelaire.

I 1924 fik Chr. Rimestad udgivet sin monografi om Otto Rung. Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.