Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Hamskifte" af HENRIK PONTOPPIDAN, 1936

Ifølge Wikipedia:

Henrik Pontoppidan (24. juli 1857 i Fredericia – 21. august 1943 i Ordrup) var en dansk forfatter, der hovedsagelig skrev romaner. Hans tre hovedværker er Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige.

Pontoppidan kom af en gammel præsteslægt, og var selv præstesøn. Han er bror til lægerne Erik Pontoppidan og Knud Pontoppidan samt præsten og forfatteren Morten Pontoppidan. Som ung ville han revolutionere verden og gøre op med sin fædrene tro ved at ville være ingeniør og siden højskolelærer og forfatter. De bøger Pontoppidan skrev i sin ungdom var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. I forfatterskabets sidste fase havde Pontoppidan for længst resigneret i politisk henseende, for i stedet at besvare sin egen gåde: hvem er du selv?

Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen, som han delte med den i dag glemte Karl Gjellerup, for "hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark."

Pontoppidans romaner og noveller giver et usædvanlig omfattende billede af hans land og tidsalder.

I 1863 flyttede familien til Randers, hvor faderen fik embede ved Sankt Mortens Kirke og ind i en stor præstebolig i Brødregade med 20 værelser i to etager og en gård med stalde og udhuse. Her boede Pontoppidan, til han som 16-årig drog til København for at påbegynde ingeniørstudiet på Polyteknisk Læreanstalt. Et årti før sin død blev han æresborger i Randers, og brugte flere gange i sit forfatterskab barndomsårene her som inspiration, bl.a. i Minder (1893), Lykke-Per (1904), Drengeår (1933) og Hamskifte (1936).

I 1936 fik han udgivet "Hamskifte", der er nr. 2 i rækken af hans erindringsbøger. Jeg har scannet bøgerne til søgbare PDF-filer, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via disse links: 

Drengeaar

Hamskifte

Arv og Gæld

Familjeliv