Anna Martha Thyra Johannsen (1866-1928) kom til verden i Flensborg som datter af en lærer (senere redaktør og rigsdagsmand). I 1890 blev hun viet til Johan Ottosen. Hun er kendt som forfatter af flere skønlitterære bøger og fik i 1917 udgivet sin erindringsbog om Flensborg. Hun indleder med:
FORORD.
For at forjage de tunge Tanker, som mine Landsmænds Skæbne under Verdenskrigen vækker tillive, har jeg søgt at fordybe mig i Minderne fra en Tid, da de danske Sønderjyders Kaar var mindre tunge og det gode Humør i Reglen var nok til at holde Modet oppe: Min Barndom og Ungdom i Flensborg.
Det vilde være fordringsfuldt at paakalde andre Menneskers Interesse for den nævnte Tid, om ikke Flensborg i Slutningen af 1800 havde været noget helt for sig selv. Vel var der ligesom i det øvrige Nordslesvig et skarpt Skel mellem Danske og Tyske, men Flensborgernes Gemytlighed i det daglige Liv gjorde det mindre føleligt. De drillede hverandre, Danske og Slesvigholstenere, og de var ikke fri for at være ondskabsfulde nu og da. Men det fælles Skibbrud gjorde Partiet omtrent lige: Danskerne var bleven skilt fra deres Fædreland. Slesvigholstenerne havde maattet opgive Tanken om en Hertug og »op ewig ungedeelt«.
Kun naar der var Valg i Byen, enten til Kirkeforstanderskabet i St. Marie Sogn — de to sydlige Sogne var tyske — eller til Borgerrepræsentationen eller Rigsdagsvalg, gik Kampens Bølger højt. Selv Børnene i Skolen talte Politik og Venner blev Fjender — om end kun for en Tid.
I mine to Bøger »Ruths Far« og »Grete og hendes Søskende« har jeg hist og her beskrevet Livet i Flensborg By, dog kun som Baggrund for Bogens Handling.
I disse Minder vil jeg søge at give et Virkelighedsbillede af Flensborg og dens Borgere i Aarene 1870 —1890 uden nærmere at komme ind paa det politiske end netop nødvendigt.
Læseren vil desuden her finde en Del Profiler af Mænd og Kvinder, hvis Slægt endnu er i Live. Jeg beder paa Forhaand om Tilgivelse, hvis én og anden finder Billedet af en Slægtning noget fortegnet. Som de træder frem her i Bogen har jeg set dem med barnlige og unge Øjne; deres Ansigter, deres Liv og Færden staar præget i min Hukommelse som jeg her har tegnet dem. ---
Siden jeg forlod min Fødeby er der gaaet 26 Aar, og hver Gang jeg kommer til Flensborg er Byen mere forandret. Lange Rækker Huse er skudt op hvor i min Barndom Lærken byggede Rede i det høje Græs. Ruinen paa Duborg — den blaa Dam — Markvejen til Skoven — Gravenes høje Lindetræer — de mange travle Vejrmøller — alt er forsvundet som Græs og Blomster paa Bakkerne i Øst og Vest, hvor nu snorlige Gader med høje, grimme Huse lukker for Udsigten ind i Angel og ud mod Hanved og Bov.
Slagordet fra min Barndom: »Flensburg wird Grossstadt«, er gaaet i Opfyldelse paa Bekostning af alt det, som gav Byen i Dalen sit Særpræg og sin Ynde i Slutningen af forrige Aarhundrede.
12. April 1917.
MARTHA OTTOSEN.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.