Anton Lauritz Nielsen (1827-1897) kom til verden i Sneslev, Førslev sogn som søn af en skolelærer og kom i dåben til at hedde Anthon Lorents Nielsen. Han gik i faderens fodspor og dimmiteredes som 21-årig fra Jonstrup Seminarium. Efter nogle år som huslærer og skolelærer blev han grebet af det grundtvigske åndsliv og blev forstander for en nyoprettet højskole i Vester Skerninge på Sydfyn. Han er kendt for et omfattende forfatterskab, der især beskrev landboliv.
Anders Gommesen (1852-1922) var født i Nordby på Samsø som søn af en gårdmand. En vinter var han elev på Vester Skerninge højskole, og efter en seminarieuddannelse i Lyngby ses han som lærer flere steder i landet.
I "Aarsskrift for Ollerup Højskoles Elevvforening" 1919-20 fik Anders Gommesen optaget 2 artikler om Anton Nielsen breve. Artiklerne er udkommet som bog. Artiklen i 1920 indledes med:
Det er efter Opfordring, og noget jeg gerne gør, at jeg fortsætter med Breve fra Anton Nielsen. For mig har dette Arbejde været „et Liv genoplevet i Erindringen“ og et kært Arbejde. For Anton Nielsens Venner og gamle Elever, der bedst vil kunne forstaa disse Breve, vil de være et Omrids, en Pennetegning af hans Skikkelse — og for de øvrige Læsere vil de maaske være en Spore til at tage hans „Fra Landet“, „Bondeliv“ eller andre Skildringer ned fra Hylden. For det er lovlig tidligt, at hans Navn eller Arbejde skulde gemmes under Glemselens Støv. Jeg blev ganske forskrækket, da en yngre Lærer, Seminarist, for kort Tid siden ved at se Bøgebjergs Medaillon af Anton N. hængende i min Stue, spurgte om, hvem det Billede forestillede; da jeg sagde ham det, saa han fremdeles spørgende paa mig, og paa mit Spørgsmaal, om han da ikke kendte Anton Nielsens „Fra Landet“, svarede han nej — saa gad jeg ikke længere fortsætte den Samtale. Det trøstede mig, at Arbejdsmanden, der forleden Dag pakkede mit Tøj ind til Bortflytning fra Sønderup til Hviding, ved at se den samme Medaillon fortalte, at han godt kendte Anton Nielsens Fortællinger.
-----------Saa gaa da ud, I gamle, falmede Breve, og fortæl om en Mand med et stort Hjerte, og om hvem jeg siger som Mathias Claudius om sin Fader: „Han var en god Mand — og mig var han mere.“
I September 1920. A. G.
Jeg har scannet de 2 artikler til søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links: