Frederik Vilhelm Munck (1833-1913) kom til verden i København som søn af en vinhandler. Som 17-årig blev han student fra Borgerdydskolen og 8 år senere cand. theol. Han virkede nogle år i Flensborg ved den frie danske menighed. I 1864 blev han afsat af preusserne, og virkede herefter på Christianshavn, først som kateket ved Frelsers Kirke og derefter som præst ved Straffeanstalten. 1875-1906 tjente han menigheden ved Herlufsholm. Han er kendt for sin indsats for sygekassesagen og fik udgivet nogle skrifter om fattiges forhold, fængsler og sygekasser.
Julius Ferdinand Emil Clausen (1868-1951) var født i København som søn af en urtekræmmer. Han blev student fra Metropolitanskolen og tog skoleembedseksamen. I 43 år var han ansat ved Det kgl. Bibliotek. Ved siden af embedsgerningen var han en meget flittig forfatter af især litterær- og personalhistoriske værker.
Peter Frederik Rist (1844-1926) kom til verden i København som søn af en kammerråd. Han deltog i 1864-krigen, hvor han blev såret under stormen på skanserne 18. april. Efter krigen forblev han i hæren, hvor karrienren kulminerede i 1894 med udnævnelsen til oberstløjtnant. Mest kendt er han som forfatter og var bl.a. sammen med Julius Clausen redaktør af bogserien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind.
I 1922 fik de udgivet bind nr. XXXVI: "Fængselspræsten Pastor Vilhelm Muncks Optegnelser", som indledes med:
Provst Ferdinand Munck i Ordrup, der har stillet disse, hans Faders Optegnelser til vor Raadighed, har meddelt os følgende Oplysninger.
Da Pastor Vilhelm Munck i Foraaret 1906, 73 Aar gammel, tog sin Afsked og forlod Herlufsholm, flyttede han og hans Hustru til Hellerup. Her viste det sig hurtigt, at hans Øjne var saa stærkt svækkede, at han ikke kunde læse eller skrive, selv med de stærkeste Hjælpemidler. Han kunde dog færdes ude alene og finde Vej, men det var svært for ham, som altid havde læst og skrevet saa flittigt, at maatte opgive dette. Men her kom en Skrivemaskine ham til god Nytte. Forbausende hurtigt lærte han at behandle den og skrev snart med saa megen Færdighed, at hans Tid blev fuldt optaget.
Det var lykkelige Aar i Hellerup. Det gamle Hjem opstod under nye Forhold, Børnene og gamle Venner gik ud og ind, nye Venner kom til. Han fik en Del at bestille i Hellerup Menighed og arbejdede paa forskellig Vis for Diakonissestiftelsen, i hvis Bestyrelse han sad; Sygekasserne blev heller ikke glemt.
Saa blev Skrivemaskinen ogsaa tagen i Brug til literært Arbejde. Her hjalp hans glimrende Hukommelse ham. Han havde tidligere grundigt studeret Vincent de Pauls Liv — Stifteren af „de barmhjærtige Søstre“. Nu blev Kildeskrifterne læst højt for ham, og han udarbejdede da sin Bog om Vincent de Paul, som udkom 1910. En lille Pjece om „Lægerne og Sygekasserne“ saa ogsaa Lyset og endelig, nærmest til Glæde og Oplysning for sin Slægt, tog han fat paa at skrive sine Erindringer, som han naaede at faa færdige saa langt som han selv ansaa det for bedst.
„Saa led Tiden“, skriver hans Søn, „det røde Haar blev bleget, men Fader og Moder vedblev at være glade og aandsfriske, og det var en dejlig Dag, da alle vi syv Søskende med Familie og Venner kunde fejre vore Forældres Guldbryllup den 31. Maj 1910.“ —
Saa kom endelig Opbrudets Time. Efter et ganske kort Sygeleje døde den gamle Fængselspræst den 4. Maj 1913, og 17. August 1914 fulgte hans Hustru efter.
Udg.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.