Erik Høyer Møller (1818-1904) kom til verden i Skive som søn af en kapellan. Som 18-årig blev han student og seks år senere cand. theol. Efter nogle år som personel kapellan hos sin fader i Grinderslev blev han i 1850 feltpræst i Slesvig. 1861-64 var han sognepræst i Nordborg på Als, og virkede også som feltpræst i 1864. Preusserne afskedigede ham, og der gik nogle år, inden han blev sognepræst på Fyn og senere provst. Under mærket "En gammel Feltpræst" fik han udgivet en række bøger, der bygger på hans oplevelser under krigene. I 1894 fik han udgivet "Livs- og Krigserindringer fra 1850-1864", som han indleder med:

Det er ikke uden stor Betænkelighed, at jeg har givet efter for mine Børns og Venners stadige Opfordring til at nedskrive og udgive disse Erindringer. I hvad jeg før har skrevet, har det altid været mig behageligt, at jeg har kunnet skjule mit eget Navn, og i alle Tilfælde har kunnet trække min egen Person tilbage. Dette har jeg ikke kunnet her; jeg selv og mit eget Liv er Midtpunktet, hvorom hele Fortællingen bevæger sig, og det har ikke været mig muligt at finde en Form for Fremstillingen, hvorved dette kunde undgaaes. Dette har været mig meget pinligt, da mit Navn derved let faaer en Betydning, som det hverken har havt eller har.

Men dernæst. Naar man ellers fortæller om Begivenheder, der berøre større eller mindre Kredse, saa kan man forbigaa mangfoldige Smaating, fordi de ikke synes at staae i noget Sammenhæng med Resultaterne; men dette er ikke muligt, naar det gjælder et enkelt Menneskes Liv, især et Menneskes, hvis hele Virksomhed og Arbejde ikke har været betydeligere end mit. Dette bestaaer jo i Grunden kun af lutter Smaating, saa naar jeg forbigik disse, blev det Hele indholdsløst. Forfatterens Børn og nærmeste Venner forstaae vel dette; men for dem blive de smaa Ting sete igjennem Kjærlighedens Forstørrelsesglas, og hæves derved højere op. Fremmede derimod maa jo see ganske anderledes paa Sagen; de ville maaske finde, at der er taget meget med, som burde være udeladt, og at det Hele hellere maatte være blevet liggende i Pulten, en Betragtning, som jeg selv ikke er langt fra at dele, og som kun er bleven overvunden ved Andres Tryk.

Gjentagelser fra «Præsten i Krigen» og «Tre af mine Venner» osv. har jeg, saa vidt muligt, søgt at undgaae, og maa henvise dem, der ønske fyldigere Underretning, til disse Bøger. Det vilde glæde mig, hvis der i de efterfølgende Blade maatte findes Noget, som kan indeholde Bidrag til personel historisk Kundskab, eller til at styrke Kjærligheden til vort Fædreland. Jeg haaber ikke, at jeg har krænket eller misbrugt Nogens Navn.

Forøvrigt beder jeg Alle komme ihu, at jeg er en Mand, hos hvem Alt er gammelt, undtagen Kjærligheden til mit Folk og dets Minder, ligesom ogsaa, at der er et gammelt Ord: Senectus garrula.

 

                                                                          E. Høyer Møller.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.