Ifølge Wikipedia:
Peder Rasmussen Møller (født 16. november 1848 i Vester Skerninge på Fyn, død 27. december 1926) var en dansk forfatter.
Møller drev siden sit 16. år en gård, først for faderen, senere som ejer. Påvirket af Mads Hansen kom han med i sin egns stærke folkelige røre og forsøgte sig tidlig som forfatter. Han har i blade og tidsskrifter offentliggjort adskillige digte og fortællinger og udgivet samlingerne Fra det brede Lag (1893) og Mellem levende Hegn (1901), men navnlig udfoldet en ret frodig dramatisk produktion. Under Hammeren (1883) opførtes på Dagmarteatret, En Vilje (1885), En Skærsild (1887) og Isen brydes (1891) på Folketeatret; 1895 udkom Ved Midsommertid, 1896 Dramatiske Smaating, 1898 Ude af Kurs, 1911 Mellem Landsbyfolk. Også provinsteatrene har ofte opført hans skuespil, der for det meste foregår blandt bønder og jævnere borgere, og hvis sceneheld skyldes deres gode komposition, lune og letforståelige moral; særtegning af stænder eller personer er ikke deres styrke. En større opgave søgte han at løse i romanen Sejr og Tora (1902), en ægteskabshistorie, der skal genspejle brydningerne mellem moderne radikale ideer og de konservative, der har hans sympati.
I 1918 fik han udgivet en erindringsbog: "Slægt efter Slægt : Skildringer fra Fortid og Nutid". Bogen indledes med:
TIL MINE BØRN OG BØRNEBØRN.
Disse Optegnelser af, hvad jeg som Dreng har hørt gamle Folk fortælle, og hvad jeg selv har oplevet, nedskriver jeg for Eders Skyld.
Jeg har, fra jeg var Barn, havt en levende Følelse af Slægtssammenhængen, og jeg vil ønske, denne Følelse maa gaa i Arv til Eder og Eders Efterkommere.
Da jeg som 7aars Dreng kom i Skole i Vesterskerninge By, som ligger en lille halv Mil fra min Fødegaard, Lindholm, havde jeg mit Tilhold hos en af de ældste Mænd i Byen. Han hed Per Søgaard og var, hvis jeg ikke tager meget fejl, født omkring 1770. Hvis nu et af mine Børnebørn, som har redet Ranke paa mit Knæ, bliver seks-syv og Firs Aar gammel, saa skriver man saadan noget som Aar Totusind. Eders Bedstefar, som nu er Halvfjerds, har da levet sammen med Mennesker, hvis Aandedrag rakte over et Tidsrum af ca. 230 Aar. Hvoraf kan ses, at mundtlige Overleveringer fra gamle Dage ikke altid er gaaet gennem saa mange Hænder, om jeg maa bruge det Udtryk, at de af den Grund maa betegnes som Sagn og Krøniker, der ikke fortjener Tiltro.
Jeg overgiver da til Eder disse Optegnelser, som ikke gør Fordring paa at være historiske i stræng Forstand, men om hvis Troværdighed jeg ikke ser mindste Grund til at tvivle.
Forfatteren.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.