Kaj Lykke (1625-1699) kom til verden på Gisselfeldt som søn af en hovedrig adelsmand. Ved faderens død i 1656 arvede han syv godser og gårde og blev dermed en af landets rigeste mænd.
Niels Rasmussen Søkilde (1837-1905) blev født og døde på gården "Søkilde" i Fleninge i Brahetrolleborg sogn. Han drev fødegården og nævnes som foregangsmand indenfor landbrug og frugtavl. Han havde også overskud til et stort forfatterskab af bl.a. historiske bøger.
I 1876 fik Søkilde udgivet bogen: "Kaj Lykkes Fald med dets Forspil og Følger, (Tidsbilleder fra det syttende og attende Århundrede)". Bogen indledes med:
Forord.
Fra min Barndom har jeg hørt adskillige Sagn om Kaj Lykke. Især har en Fortælling tiltrukken sig min Opmærksomhed. „Kaj Lykke — saa fortælles der — fik engang Lyst til et Par smukke unge Hopper, som tilhørte en af hans Hovbønder. Bonden vilde nødig af med disse Dyr, da de vare af hans eget Tillæg, men for sin Herres Villie maatte han bøje sig. Og uden at underhandle med Bonden om Prisen befaler Kaj Lykke sin Ridefoged at skille Bonden af med disse Hopper. Der gaar et helt Aar hen, i hvilken Tid denne ofte forhører sig hos Ridefogden om Betalingen, men hver Gang faar Grovheder i Stedet for Penge. Saa ser han en skjøn Dag sine Hopper, de to dejlige Dyr, græsse i „Staalsma“. Tanken om at det var hans egne, bevægede ham til at tage dem med hjem; men nu blev Ridefogden vred, faar Bonden tiltalt, dømt og hængt som en Tyv“.
To Forfattere C. A. Thyregod og J. J. F. Friis have hver paa sin Maade novellistisk behandlet dette Sagn, og paa min Anmodning have de begge velvillig meddelt mig deres Kilder: Den første har selv hørt Sagnet fortalt ved Brahetrolleborg, da han 1848 fom Frivillig deltog i Krigen, og knyttet det til hvad Lillelund har meddelt derom i sin Kirkehistorie. Den anden har hentet sit Æmne i Rothes „Danske Mænd og Kvinders Eftermæle“ Dette i Forening med de spredte Træk, jeg havde indsamlet om et Justitsmord ved Brahetrolleborg 1661, Peter Børtings Uenighed med Kaj Lykke m. m., bevægede mig til at søge de originale Kilder. Ved at forespørge i Gehejmearkivet om de gamle Tingbøger for Rantzauholms Birk, der hverken fandtes i Svendborg Amts, Fyns Stiftsamts eller Landsoverretsarkivet, uagtet de ifølge kongelig Ordre af 12. Septbr. 1663 ved Birkets Inddragelse bleve afleverede paa Odensegaard, fik jeg den behagelige Meddelelse, at disse ikke fandtes, men derimod alle de forønskede Oplysninger til Sagen mod Kaj Lykke, hans Ridefoged, Birkefoged og Delefoged m. m., som alt sammen stod til min behagelige Afbenyttelse. Med en overordentlig Forekommenhed lod Assistent Kand. mag. Fr. Krarup gjøre Uddrag af en hel Del vigtige Aktstykker for mig og vedblev endog, efter at Trykningen var paabegyndt, at sende mig værdifulde Meddelelser. Ved et Besøg i Hovedstaden arbejdede jeg videre paa Æmnets Fuldførelse, og det er fra Gehejmearkivets Samlinger: Domme og Tingsvidner, Indlæg i adskillige Sager, saavelsom Tegnelser og Registre fra hin Tid, at Materialierne i det væsentligste ere vundne for Afsnit I, II, III og IV Afsnit V er derimod mere en Frugt af Svendborg Amts Tingbøger og Affnit VI hentet i Brahetrolleborg Godsarkiv.
Saaledes formedes denne lille Bog. Høje og Lave have rakt mig Haanden til dens Fuldførelse. Foruden Hr. Krarups højst værdifulde Medvirkning, har jeg modtaget værdifulde Bidrag af Hr. Lærer S. Jørgensen i Kistrup fra hans Uddrag af fyenske Tingbøger og mangt et venligt Vink af Stedets Politimester, Hr. Birkedommer Kruuse. Fra Rigsarkivar M. Birkeland i Kristiania har jeg modtaget de værdifulde Meddelelser om Peter Børting og hans Forhold i Norge. Til Slutning har Professor ved Kjøbenhavns Universitet Dr. C. Paludan Müller værdiget Manuskriptet et omhyggeligt Gjennemsyn og opfordret mig til at lade det komme frem. Saaledes sendes denne lille Bog ud i Verden. Kan den klare et mørkt Punkt i vort Lands indre Historie, da er Æren ikke min, men tilkommer hele vor Embedsstand, der med saa stor Beredvillighed aabner Adgang for Arkivernes skjulte Skatte, ogsaa for Forskere udenfor de Lærdes Kreds.
Fleninge d. 10de Januar 1876.
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.