Hans Ludvig Emil Koch (1851-1924) kom til verden i præstegården i Sønder Kirkeby på Falster som søn af sognepræsten. Han trådte i sin faders fodspor og blev cand. theol. som 23-årig. Efter et par år som huslærer blev han personel kapellan hos Ludvig Helveg i Odense, og i 1883 hans eftermand som præst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Hospitalskirke. Han var en meget benyttet foredragsholder og i en menneskealder formand for Odense Højskoleforening. Han er kendt som forfatter at nogle titler med religiøst indhold.
Hans Balthasar Lind Øllgaard (1888-1979) var født i Borre på Møn som søn af en læge. Han blev cand.theol. som 25-årig og ses som kapellan i Odense, sognepræst i Asperup-Rorslev og provst i Vends herred, inden han fra 1938-1958 var biskop over Fyens Stift. Ved siden af embedet var han en meget aktiv foreningsmand som medlem af flere bestyrelser.
Øllgaards bog om Koch indledes med:
Emil Koch var i hele sin præstetid - 45 år - præst ved de samme to Odensekirker, Sct. Knuds Kirke og Gråbrødre Kirke, fra 1878 til 1923.
Han blev hurtigt meget stærkt knyttet til Odense, så han aldrig søgte derfra, selvom han fik tilbudt »fine« embeder. To gange sagde han nej til at blive biskop.
Her i Odense lagde han sine kræfter, og han var en meget flittig præst i det store Sct. Knuds sogn, der, skønt Ansgar sogn var blevet udskilt, i hans sidste år var på 22.000 mennesker, - og han var gennem de fleste år den præst, som blev mest brugt, når det drejede sig om kirkelige handlinger, - ikke mindst af småfolk, der trygt kom til ham, også når det gjaldt om økonomisk hjælp. Alle vidste, at han havde sind til at hjælpe mennesker i nød og gjorde det i vid udstrækning. Arbejdspresset kunne blive for stærkt, så det gik ud over hans helbred.
Han tog del i byens og landets problemer, var med i tidens debat både folkeligt og politisk, men selvfølgelig mest i den kirkelige debat, - ofte med klart markerede standpunkter, som blev bemærkede.
Han var en brugt foredragsholder, og hans to bøger: »Lys i Mørke« og »Det kristne menneskeliv« blev meget læste. Men først og fremmest var han præst og prædikant og samlede gennem alle årene mange mennesker i begge kirker. Han arbejdede med sine prædikener næsten hver eneste dag; - hvert ord, han sagde, var gennemtænkt, og han stod altid bag sine ord.
I 7½ år var jeg hans kapellan; de første 4 år boede jeg i præstegården og blev ganske behandlet som søn i huset af ham og hans søster. Koch kunne tåle, at man gik op ad ham dag efter dag. Han var aldrig en overlegen overordnet, men den bedste og fornøjeligste kammerat, som jeg havde den største respekt for. Det var en enestående chance for en ung mand på den måde at blive hjulpet ind i præstegerningen. Der er intet menneske uden for mine aller nærmeste, som jeg har holdt så meget af og set så meget op til. Derfor har det været mig noget i retning af en sønlig forpligtelse at udarbejde denne skildring af E. Kochs virke.
Den var næppe blevet trykt, hvis ikke jeg fra sognepræst E. Krogager og frue, Tjæreborg, har fået et betydeligt beløb til udgivelse af bogen, hvorfor jeg bringer dem min hjerteligste tak.
På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.