Christen Mikkelsen Kold (1816-1870) var født i Thisted som søn af en skomagermester. Allerede som 16-årig virkede han som lærerafløser, og som 18-årig blev han optaget på Snedsted seminarium. Efter seminariet var han huslærer i forskellige hjem. Han havde mest lyst til at fortælle for børnene i stedet for at lade dem lære udenad. Derfor blev han nægtet ansættelse i den offentlige skole. Efter at have hørt Grundtvig prædike og fik kendskab til hans tanker om en folkehøjskole etablerede han med Grundtvigs støtte en folkehøjskole i Ryslinge på Midtfyn. Skolen blev senere flyttet til Dalby ved Kerteminde, og fra 1862 havde den til huse i en nyopført skolebygning i Dalum ved Odense. Skolen bærer stadig Kold's navn. Hans og Grundtvigs tanker om skoler og opdragelse lever videre i de grundtvigkoldske friskoler.
Frederik Sixtus Otto Alfred Petersen Nygaard (1845-1897) kom til verden i Holbæk som søn af borgmesteren og kom i dåben til at hedde Frederik Sixtus Otto Alfred Petersen. Efternavnet Nygaard fik han efter en senere stedfader. Han blev teologisk kandidat som 25-årig. Kort derefter ses han som lærer ved Ryslinge Højskole og senere som højskoleforstander i Jylland og sognepræst på Mors. Fra 1882 og til sin død var han præst ved valgmenigheden i Sønder Næraa. Fra 1883 var han tillige præst ved Odense Valgmenighed. Han er kendt som forfatter til et antal artikler og bøger, bl.a. nogle biografiske skildringer af danske kulturpersonligheder.
I 1895 fik Nygaard udgivet sit 2-binds værk om Kold. Værket afsluttes med:
Efterskrift.
Til Kristen Kolds Levnetsløb har jeg i en Række af Aar samlet Bidrag, væsenlig gennem hans Venners og Disciples mundtlige Fortælling hele Landet over. I saa Henseende har Kilderne været mange, idet de i en uafbrudt Række har kunnet følge hans Levnetsløb fra Vuggen til Graven. Men Værdien af disse Kilder har været meget forskellig. Det har været min Bestræbelse hele Vejen kun at øse af de klareste og af de virkelig paalidelige Kilder.
At skrive Kolds Levnetsløb havde jeg ikke haft til Hensigt, ogsaa af den Grund, at jeg aldrig selv har set eller hørt den store Mand. Men da jeg ved et Efteraarsmøde 1881 paa Askov Højskole i nogle Foredrag om »Morslands kristelige Vækkelseshistorie« ogsaa maatte skildre den unge Kolds Deltagelse i denne, opfordrede afdøde Sognepræst J. L. Knudsen mig saa indtrængende til at skildre hele Kristen Kolds Levnetsløb, at jeg fik Mod til med Flid Landet over at begynde en Indsamling af Bidrag hertil.
Højskolemanden Kristen Kold var i egenligste Forstand en Ordets Mand. For at faa det rette Totalbillede af ham, maatte man høre hans Tale. Hans Tilhøreres, selv de bedstes, Gengivelse af hans Tale vil ikke slaa til til at give et fuldstændigt klart Billede af Manden. Navnlig naar denne Gengivelse finder Sted efter Aars Forløb, vil Billedet let blive afbleget, ligesom vi ser det paa de pompejanske Vægmalerier, der lige straks efter Afdækningen stod i deres friske og rige Farvepragt, men nu har lidt en Del under Frilufts og Vejrs Indvirkning.
Og dog har de en stor Betydning for Malerkunstens Historie. —
Maatte kun Sammenhængen i nærværende historiske Levnetsskildring, om end noget afbleget, dog være saa levende, at Kristen Kolds ejendommelige og værdifulde Betydning for det danske Folk saa nogenlunde kan komme til at staa i Lys for Læserne, da er Forfatterens Ønske under Syslen med dette hans Arbejde opnaaet.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bøgerne. Disse scanninger har jeg efterbehandlet til pæne og søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links: