Thomas Hansen Kingo (1634-1703) kom til verden i Slangerup som søn af en væver. Han voksede op i små kår og havde et godt hoved, så han som dreng kom i byens latinskole og senere Frederiksborg lærde Skole, hvorfra han dimitteredes til universitetet. Her tog han som 24-årig teologisk eksamen. Efter en periode som huslærer og kapellan blev han kaldet til sognepræst for Slangerup og Uvelse. I 1677 kaldtes han til biskop over Fyns Stift. I eftertiden er han mest kendt som en vore store salmedigtere.
Richard Petersen (1838-1905) blev født i Glostrup som søn af en forpagter. Han blev student som 17-årig, tog teologisk embedseksamen og beklædte flere præsteembeder i Jylland og på Sjælland. Han er kendt for et omfattende forfatterskab af bl.a. biografier af danske og svenske personligheder. I 1887 fik han udgivet "Thomas Kingo og hans Samtid, som han indleder med:
Del er nu rigeligt en Menneskealder siden Provst A. C. L. Heiberg udgav: Thomas Kingo, Biskop i Fyn, en Levnedsbeskrivelse (1852). Dette med Flid udførte Arbejde gav dels en kortfattet Skildring af Kingos Liv, dels og fornemmelig en Fremstilling af hans Virksomhed som Biskop, særlig støttet paa det Materiale, som Odense Bispearkiv frembyder. Hvor fortjenstligt dette Værk end monne være, kan en ny Skildring af Kingo dog næppe kaldes overflødig, eftersom der trænges til en fyldigere Fremstilling paa flere Omraader og da især med Hensyn til hans Digtervirksomhed.
Den nærværende Bog gjør ikke Fordring paa at være et lærd Værk, men den er et Forsøg paa at fortælle om Kingos Liv, om hans Digtning og om hans Samtid paa en jævn og anskuelig Maade. Det maa imidlertid tages i Betragtning, at 200 Aar ere henrundne siden Kingos Dage, og at alene som Følge deraf kan der ikke ventes et „Livsbillede“ som af en Personlighed fra nyere Tid. Tilmed ere Kilderne til Kundskab om flere Perioder af hans Liv endog ualmindelig fattige. Hvad hans Gjerning angaar, da er kun saa meget af hans Virksomhed som Biskop medtaget her, som maatte anses nødvendigt for at gjøre Fremstillingen nogenlunde ensartet; en videre Fordybelse i denne vilde næppe tiltale de fleste Læsere. Derimod har hans Digtning faaet en udførligere Behandling, da det jo er den, som har væsenligst Betydning for Efterverdenen. Med Forsæt har jeg ikke mindst dvælet ved hans verdslige Digtning, da den er mindre kjendt og dog af historiske Grunde fortjener at kjendes. Helt igjennem har jeg meddelt Prøver af hans Poesier, fordi de vare nødvendige til Forstaaelse og de fleste af dem desuden ere lidet tilgængelige for Almenheden.
Hvad Livsbilledet maatte mangle i Fylde har jeg paa en Maade søgt at erstatte ved saa meget som muligt at give et Tidsbillede, og til et saadant er der i den nyeste Tid fremkommet mange gode Hjælpemidler, som jeg efter Lejlighed har søgt at benytte.
Endelig har jeg i Bogens sidste Kapitel forsøgt at give en kortfattet Fremstilling af Kingos kristelige Livsanskuelse, hvilket jeg haaber, mine kristelige Læsere ikke ville fortryde paa.
Dette Arbejde er begyndt, da jeg boede et Sted, hvor jeg daglig havde Slangerup for Øje og saaledes bestandig mindedes om Kingo, og det er nu endt paa et andet Sted, hvor jeg er fjærnere fra Hovedstaden, og hvor Arbejdet har frembudt større Vanskeligheder. Men skjønt det vel ikke kan undgaas, at det maa bære Mærke heraf, haaber jeg ogsaa, at det maa bære Vidne om, at det er fremgaaet af en oprigtig Kjærlighed til gamle Kingo, hvem jeg personlig staar i stor Taknemlighedsgjæld til, og for hvem jeg derfor, efter min Ævne, ogsaa gjærne vilde rejse et Minde.
Med stor Tak maa jeg paaskjønne, at det høje Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsen har understøttet mig til Udarbejdelsen af dette Skrift.
Grevinge Præstegaard ved Holbæk i November 1887.
Richard Petersen.
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.