Jacob Frederich Kinch (1817-1888) var født i Vordingborg og døde i Ribe. Han tog filologisk embedseksamen og blev senere tilknyttet Ribe Katedralskole, hvor han sluttede som overlærer. Han var en aktiv foreningsmand og meget anerkendt historiker, der fik udgivet mange artikler og bøger. Hans hovedværk er "Ribe Bys Historie og Beskrivelse".

Heinrich Wilhelm Theodor Falkenberg Bang (1843-1910) kom til verden i Horsens som søn af en købmand og blev i dåben kaldt Wilhelm Theodor Bang. Efter en teologisk kandidateksamen var han først skolelærer og senere sognepræst på Omø, i Føvling-Holsted og sidst i Kirke Hvalsø-Særløse. Tidligt udviklede han en historisk interessse og er kendt for et omfattende forfatterskab af især kirkehistoriske bøger.

I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi" 1889-90 indleder V. Bang med et mindeskrift om den nyligt afdøde J. Kinch. Jeg har scannet årbogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link. Artiklen fremgår af siderne 1-15.