Georg Urban Frederik Jürgensen (1818-1863) var født i København som søn af en hofurmager. Efter skolegang blev han sat i urmagerlære, men han drømte om at blive kunstmaler. Det blev som humoristisk tegner, han gjorde sig gældende,. Mange af hans udtryk er blevet en del af folkeviddet.

Nicolai Seidelin Bøgh (1843-1905) kom til verden i Skamstrup sydvest for Holbæk som søn af sognepræsten. Han blev student som 23-årig og året efter cand. phil. I 1873 ledsagede han H. C. Andersen på dennes sidste udenlandsrejse. Han fik udgivet mange bøger og artikler, især med personalhistorisk indhold. 

I 1897 fik Nicolai Bøgh udgivet sin levnedsskildring af Fritz Jürgensen. Bogen afsluttes med 95 tegninger og indledes med:

Det er med Rette sagt, at, hvis Fritz Jürgensen i sine Tegninger havde behandlet Paris, saaledes som han har behandlet Kjøbenhavn, vilde han være europæisk berømt, som Gavarni og Cham blev det. Horats bruger det Udtryk om Digteren Lucilius, at denne i sine Satirer „indgned Byen med sit Salt“. Det samme Vidnesbyrd kan Fritz Jürgensen faa blandt os. Han kunde godt have gjort til sit Horats’s eget Valgsprog „Ridendo dicere verum“. Spøgende at sige Sandhed — det var hans Natur. Han mente som denne romerske Digter, at „Latteren oftere er bedre Korrektiv mod store Brøst, end Alvor og Strænghed“. Men hans Spøg og Satire vare saa godmodige og saa elskværdige, at han derved kun erhvervede sig Venner. Bag hans Satire laa Det, der gjorde den poetisk: hans venlige Følelse for dem, han tugtede med sin Pen; han var aldrig ondskabsfuld, aldrig bitter. Men han, der med sin Kunst har glædet Mange, var selv ikke glad. Hans Tegninger ere at betragte som klare Lynglimt ud fra mørke Tordenskyer. Det er jo bekjendt nok, at Mennesker, som i deres Ensomhed ere mørke og indesluttede, tidt, naar de komme ud blandt Andre, kunne være lyse og sprudlende af Vid og Lune; men saa ere Vedkommende ogsaa letoplivelige Naturer, saa er ogsaa Ilden tændt i dem, de eje Gnisten, men skjult og gjemt, som Vulkanen til daglig Brug dølger sin Glød. Fritz Jürgensens Tegninger vise, at Livsglæden alligevel var paa Bunden af hans Sjæl og kunde bryde den mørke Ham, der indesluttede den.

Jeg har scannet nogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link