Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Til Minde om PASTOR IPSEN, Herrens tro Tjener og de Helliges trofaste Ven", 1897

Ole Carl Ipsen (1831-1897) kom til verden i Rønne som søn af en toldbetjent. Som 18-årig blev han student og 6 år senere cand. theol. Hans første præstekald var i 1862 i Hjerpsted i Sønderjylland. Her ragede han uklar med prøjserne og kom i 1867 til Nordby på Fanø. Via Hjerm og Øster Snede fik han det endelige kald i Assens. Han var tilknyttet Indre Mission og har fået udgivet en stor del bøger om religiøse emner.

I forbindelse med hans dødsfald og jordefærd udgav "Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark" et mindeskrift, der indgår i RAO's bogsamling. Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.