Peter Frederik Adolph Hammerich (1809-1877) kom til verden i København som søn af en grosserer. Som 18-årig blev han student fra Borgerdydskolen og 5 år senere cand. theol. Han foretog flere rejser til udlandet for at studere religion og fik udgivet bøger om sine oplevelser. I en kort periode virkede han som lærer, og 1839-44 var han kaldet til sognepræst i Øster Starup og Nebel ved Kolding. Fra 1845 var han kapellan ved Trinitatis, afbrudt af en periode som feltpræst under krigen 1848-50. Han var en aktiv foreningsmand - både fagligt og politisk og sad i Folketinget i 7 år. Foruden var han en flittig forfatter af især kirkehistoriske værker. Ifølge Wiberg: „En af vore meest ansete Videnskabsmænd. Han har beriget vor Literatur med mange saavel theologiske som navnligt historiske Værker af Betydning. Han var en varmtfølende Fædrelandsven og har ogsaa i vort politiske Liv indtaget en fremragende Plads“.
I 1882 fik sønnen Angul Hammerich (1848-1931) udgivet sin fars selvbiografi, der indledes med:
Udgiverens forord.
Manuskriptet til dette levnetsløb forelå ved min faders død i omhyggelig renskrift, gennemset og fuldstændig ordnet. Han havde ofte talt om det til os børn, læste fra tid til anden et stykke op deraf, og var øjensynlig stærkt optaget af dette arbejde. Hans bestemmelse var imidlertid den, at bogen først skulde udkomme engang når han var gået bort, hvad der også vil fremgå af hans ytring i slutningen af hans forord.
Døden kom imidlertid pludselig og uformodet, d. 9de februar 1877, kun få dage efter at min fader havde deltaget i eksaminationen ved teologisk embedseksamen, hurtigere end han selv eller nogen af hans havde anet. Vi børn anså det derfor for rettest at tøve med udgivelsen af hans levnetsløb nogle år, så meget mere som det åbenbart ikke havde været hans hensigt, at bogen skulde forelægges offentligheden før en rum tid efter at den var skrevet. Det er grunden til at den først udkommer nu.
I alle væsentlige punkter — også med hensyn til retskrivningen — er manuskriptet nøje og tro fulgt ved denne udgivelse. Blot sådanne mindre partier, som kun havde en snævrere familieinteresse, ere udeladte, ligeledes enkelte og uvæsentlige steder, hvor vi skønnede, at hensynet til endnu levende personer gjorde en forbigåelse ønskelig.
Levnetsløbet standser med året 1874. Dette havde været den første plan og stemmer desuden med det oprindelige manuskript og indholdsfortegnelsen. I de sidste år af sit liv arbejdede imidlertid min fader videre med en skildring af begivenhederne fra de dage, hvoriblandt en episode fra valgtribunen, da han — i foråret 1876 i anledning af forsvarssagen — gav efter for opfordringer og sin egen pligtfølelse og stillede sig til folketingsvalget i sin gamle kreds imod Thomas Nielsen. Endnu den sidste uge han levede dikterede han mig hver dag fortsættelsen, der i manuskriptet findes under en egen titel „Tilføjelser fra de sildige dage“. Døden gjorde imidlertid en brat ende på disse tilføjelser, der således blev ufuldførte.
Efter min moders død er det på min broders og min søsters vegne at jeg har ordnet manuskriptet og ledet udgivelsen. Begge opholde de sig langt fra Danmark og har derfor ikke kunnet deltage i det forøvrigt lille arbejde, der har været forbundet hermed.
København, i marts 1882.
Angul Hammerich.
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogværket. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.