Georg Heuermann (1723-1768) var født i Slesvig-Holsten som søn af en rådmand. Han fik tidligt lyst til kirugien og kom som 20-årig til København, hvor han i 1749 blev dr. med. ved en anatomisk afhandling om menneskets tunge.
Gordon Norrie (1855-1941) kom til verden i Helsingør som søn af en skibsklarerer. Som 18-årig blev han student fra Sorø, og 7 år senere tog han medicinsk embedseksamen. Han blev tilknyttet Garnisons Sygehus og var senere læge ved Københavns Væbning. I 1891 blev han udnævnt til korpslæge i hæren, hvor han i 1911 avancerede til stabslæge og chef for Garnisons Sygehus. Han specialisererede sig i øjensygdomme og blev anerkendt for nye behandlingsformer. Samtidig var han en meget flittig forfatter og fik udgivet flere anerkendte værker om medicinhistorie.
I 1891 fik Gordon Norrie udgivet: "Georg Heuermann 1723-1768. Et bidrag til dansk-norsk medicinal- og kulturhistorie", som han indleder med:
Forord.
For en del år siden begyndte jeg at samle den danske ophthalmologiske literatur for om muligt at give en fremstilling af ophthalmologiens udvikling her i landet. Jeg traf da gennem tyske historikere på Georg Heuermanns navn og blev derved ledet til at studere hans værker. Det var mig hurtigt klart, at han var en betydelig videnskabsmand, og da det viste sig, at der selv i en så god bog som Ingerslevs: Danmarks læger og lægevæsen kun fandtes meget lidt om ham, begyndte jeg at samle materiale til hans biographi. Jo mere jeg trængte ind i studiet, des mere gik det op for mig, hvor stor betydning han har haft, og jeg besluttede mig derfor til at skrive hans historie.
Det var kun med stor betænkelighed, at jeg indlod mig på dette arbejde, da jeg aldrig tidligere havde givet mig af med at være historisk forfatter, men skøndt mit arbejde ganske vist langt fra er fuldstændigt, håber jeg dog, at jeg har fremdraget en betydelig mængde oplysninger om mange forskellige forhold, som er gåede i forglemmelse. Dels for at mine meddelelser kan kontrolleres og dels for at lette andre i deres studier har jeg overalt citeret mine kilder, da jeg selv har følt, hvor vanskeligt det er at arbejde, fordi kildeangivelser som regel mangler i vor medicinalhistoriske literatur.
Da det var øjenlægen Heuermann, jeg først og fremmest søgte oplysninger om, er det naturligt, at ophthalmologien danner et hovedafsnit i bogen, medens de andre afsnit af den særlige medicinalhistorie er kortere behandlede. Det er sä heldigt, at ophthalmologiens historie i Danmark på den tid netop frembyder mere af kulturhistorisk interesse end på noget andet tidspunkt.
Jeg har ikke alene skrevet for medicinalhistorikere men også for læger og andre, der har interesse for medicinal- og kulturhistorie, og jeg er mig derfor fuldkomment bevidst, at der findes adskilligt, som må forekomme historikeren meget bekendt, medens jeg dog har medtaget det, fordi den danske medicinalhistorie desværre er meget udyrket.
Så længe vore bibliotheker og arkiver ikke er åbne om eftermiddagen, har det sine store vanskeligheder at samle materiale, når man som jeg og så mange andre er og må være beskæftiget med forretninger hele formiddagen, og jeg har derfor måttet henvende mig om hjælp til mange og har overalt mødt stor forekommenhed. Navnligt skylder jeg d’hr. docent, dr. med. Jul. Petersen, dr. med. Carlsen, dr. Mynster og min svoger kaptain H. W. Harbou megen tak for deres hjælp. Krigsministeriet har givet mig tilladelse til at arbejde i dets arkiv, hvis embedsmænd har vist mig den mest udsøgte forekommenhed og været mig behjælpelige på alle måder. Alle andre, der har ydet mig deres bistand, bringer jeg ligeledes min tak, ikke mindst universitetsbibliothekets embedsmænd, til hvis velvillige hjælp jeg har måttet stille store krav.
En særlig tak retter jeg til Carlsbergfondens bestyrelse, der i anledning af dette arbejde har bevilget mig 500 kr. årligt i 2 år til mine medicinal- og kulturhistoriske studier.
København, i marts 1891.
Forfatteren.
Slægtsforskernes Bibliotek har scannet bogen, der er uden ophavsret til en søgbar PDF-fil, der kan downloades her fra siden via dette link.