Carl Frederik v. Holten (1817-1898) kom til verden i Odense som søn af en etatsråd. Ved dåben i Skt. Knuds Kirke var det senere kongepar prins Christian og prinsesse Caroline Amalie blandt fadderne. Som 12-årig kom han på Landkadetakademiet. Hermed var en militær karriere grundlagt, og i mange år gjorde han tjeneste ved hoffet.

William Edvard Bloch (1845-1926) var født i København som søn af en grosserer. Han blev student fra Borgerdydskolen og som 26-årig cand. jur. fra Københavns Universitet. Året efter tog han på en længere rejse sydpå sammen med digteren H. C. Andersen. Han er mest kendt som skuespilforfatter og -instruktør. I 1899 påtog han sig at bearbejde og udgive v. Holtens erindringer, som han indleder med: 

FORORD.

 

Effter at General Holten i Aaret 1882 var falden for Aldersgrænsen, besluttede han at benytte sit Otium til at nedskrive sine Erindringer. Da han til sin Beklagelse ikke havde ført Dagbog, havde han kun sin Hukommelse at støtte sig til. Men heldigvis besad han denne Evne i en ualmindelig Grad. Skønt det selvfølgelig ikke er udelukket, at der med Hensyn til Tids-Angivelser kan have indsneget sig adskillige Fejl, er der al Anledning til at tro, at Tiden kun i ringe Grad har forvansket de Billeder, som hans skarpe Iagttagelsessans havde indpræget i hans Erindring. De, der — selv med store Mellemrum — har hørt ham fortælle den samme Begivenhed flere Gange, vil kunne bevidne, hvor trofast den havde bevaret baade sit Indhold og sin Form.

General Holten fortalte ofte og gerne om sit Livs Hændelser, og han var en Mester i at fortælle. Hans Tilhørere vil vanskeligt kunne glemme det spillende Liv, han ved sine Betoninger og ved det vekslende Udtryk i sine smukke og levende Øjne forstod at give sine velordnede Fortællinger. At Erindringerne for saa vidt har tabt ved den skriftlige Form følger af sig selv; men da de er nedskrevne efter Diktat, har de dog for en stor Del bevaret det mundtlige Foredrags Friskhed.

Den foreliggende Bog er ikke ganske overensstemmende med det Manuskript, Generalen efterlod ved sin Død. Medens han dikterede, har Hukommelsen gjort sig Svinke-Ærinder hid og did, uden at det ved Læsningen var muligt at faa Øje paa Forbindelsestraadene, og det usammenhængende og springende, der saaledes fremkom, blev yderligere forøget ved de Udeladelser, der af forskellige Grunde fandtes hensigtsmæssige. Paa denne Mangel har Udgiveren søgt at bøde ved en delvis Omordning af Stoffet, hvad der atter undertiden har nødvendiggjort, at der for Overgangens Skyld maatte tilsættes nogle enkelte Linier.

 

                                                                                                           Udgiveren.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.