Tage Holst Kaarsted (1928-1994) var født i Silkeborg som søn af en maskinarbejder og kom i dåben til at hedde Tage Holst Knækkeborg Kaarsted. I 1955 blev han cand. mag. fra Århus Universitet med historie som hovedfag, og samme år indgik han ægteskab med børnehavelærerinde Kirstine Rønlev (1929-2008). Efter eksamen var han i 13 år tilknyttet gymnasier og universitet i Århus som underviser og forsker. I 1968 blev han udnævnt til professor i moderne historie ved Odense Universitet. Fra 1976 og til sin død var han tillige kgl. ordenshistoriograf. Han var en meget produktiv og anerkendt forfatter af bøger med politisk-historisk indhold. Vi er mange, der også husker ham for hans medvirken i TV ved folketingsvalg, hvor han demonstrede en utrolig viden om valgkredse og kandidater.

I 1986 valgte han i sin egenskab af kgl. ordenshistoriograf at udgive levnedsskildringer af 45 Dannebrogsmænd, der havde udmærket sig ved tapperhed eller ved lang og tro tjeneste i det offentlige. Det er et bredt udvalg geografisk og erhvervsmæssigt af Dannebrogsmænd, som var pålagt at indlevere deres selvbiografi til ordenskapitlet. Han indleder bogen med: 

FORORD

 

Det er mig en kær pligt ved udgivelsen af denne bog at takke alle, der har bidraget til, at den har set dagens lys. Denne tak gælder i første række Hendes Majestæt Dronningen og Ordenskansleren, Hans kongelige Højhed Prinsen ikke blot for samtykke til dens udgivelse og for et rundeligt tilskud fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, men også for positiv interesse der ud over. Takkes skal også A.P. Møller og Hustru Chastine Mc.Kinney Møllers Fond til almene Formål for en smuk bevilling. Det samme gælder Ordenskapitlet. Herved er det blevet muligt at udgive bogen til en rimelig pris.

Når man i en halv snes år hyppigt har læst levnedsbeskrivelser af de gamle Dannebrogsmænd, falder Jeppe Aakjærs ord i tankerne:

                »Velsignede land, hvor i stormvejret bor

                et folk, som er øvet i savn.«

De 45 livsskæbner udgør alle brikker til forrige århundredes socialhistoriske mosaik og bidrager forhåbentlig derved til at belyse en tid, hvor man i sandhed var øvet i savn.

 

Ordenskapitlet, september 1986

                                                                             Tage Kaarsted

 

Jeg bringer her navnene på de 45 Dannebrogsmænd:

 

 

Fisker Anders Jensen, Harboøre (1837-1905)

Fisker Spephan Rasmussen, Anholt (1846-1931)

Fisker Peder Dige Jensen, Gl. Skagen (1846-1909)

Fisker Niels Jensen Ruby, Fjaltring (1847-1924)

Fyrbøder Louis Martinus Schmidt, København (1876-1960)

Skipper Christian Hansen Brandt, Nesø (1829-1914)

Fyrmester Søren Thorsen, Æbelø (1843-1915)

Fastlods Johan Steffensen, Københavns Lodseri (1845-1913)

Fiskeskipper Matthias Thordarson, Reykjavik (1872-1959)

Snedkermester Jørgen Carsten Blok Balsløv, Verninge (1826-1912)

Vejmand Peder Christian Nielsen, Ø. Vandet (1827-1906)

Fabrikant Hans Christian Severinsen Wange, Vejle (1824-1915)

Husmand Mads Madsen, Bobjerg (1831-1916)

Vejer og måler, pens. oversergent Ditlev Chr. Bjerregaard, Ålborg (1836-    )

Togfører ved statsbanerne Erik Petersen, København (1841-1912)

Tømrerformand Niels Pedersen, Nyboder (1805-1912)

Kvartermand Anton Niels Nielsen, Nyboder (1846-    )

Overkanoner i Artillerikorpset Peter Andersen, Nyboder (1856-1920)

Overbådsmand i marinen Johan Theodor Møller, Nyboder (1858-1916)

Stabshornblæser Henrik Vilhelm Nielsen Dræby, København (1846-1924)

Oversergent Niels Andersen, København (1856-1934)

Overserhent Rasmus Peter Rasmussen Bjørnvad, København (1856-1913)

Stabssergent Jonas Markus Henrik Jappe, København (1857-1929)

Stabssergent Lauritz Henrik Clausen, København (1859-1936)

Lærer Jesper Sørensen, Todbjerg (1832-1916)

Lærer Johan Harald Plesner, Skælskør (1841-1916)

Forstander for Odense Amtskommunes Opdragelsesanstalt Lars Hansen, Knarreborg (1844-1920)

Slotskantor og lærer Jens Nielsen Bang Ebbestrup, Fredensborg (1846-1925)

Lærer Peder Pedersen Schack, Veksebo (1844-1913)

Lærer Peder Jørgensen, Måbjerg (1835-1914)

Førstelærer Peter Hansen Sindbjerg, Ølgod (1839-1919)

Smed Peder Pedersen, Lem (1846-1907)

Vognmand Anthon Jensen, Viborg (1860-    )

Biavler, førstelærer Boie Boiesen, Systofte (1834-1918)

Frugtavler, lærer Claus Petersen Matthiesen, Gundsømagle (1841-1926)

Mejeribruger, gårdmand Christen Nielsen, Særløse (1845-1923)

Naturlæge Lárus Pálsson, Reykjavik (1842-1919)

Boelsmand Mads Hansen, Nørre Broby (1840-    )

Husmand Knud Hansen, Ore (1844-1925)

Gårdejer Niels Peter Mogensen, Grønbæk (1848-    )

Gårdejer Gunnløgur J. H. Thorsteinsson, Kidjaberg (1851-1936)

Politiskriver A. Henderson, Sct. Croix (1845-1912)

Arrestforvarer Jens Christian Sørensen, Århus (1851-1939)

Landbetjent Iver Nielsen, Lisbjerg (1856-1932)

Overpolitibetjent Niels Andersen, København (1862-1926)

 

På vegne Danske Slægtsforskere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link