Christen Hansen Rosager (1811-1901) kom til verden på Kohavegaarden i Vejstrup sogn på sydøstfyn som søn af gårdejer og senere stænderdeputeret Hans Christensen og hustru Ane Nielsdatter. I dåben blev han kaldt Christen Hansen og fik senere tilnavnet Rosager. Han gik i faderens fodspor og blev gårdejer og landstingsmand.
Oluf Valdemar Emil Bennike (1849-1923) så første gang dagens lys i København som søn af malermester Andreas Christian Bennike og Nicoline Frederikke Jensen. Efter 1 år i malerlære hos faderen blev han medhjælper på en friskole og kom i 1867-68 på Vejstrup Højskole og boede i denne periode hos Christen Hansen. Fra 1878 og næsten til sin død var han lærer på Vallekilde Højskole. Ved siden af dette virke interesserede han sig meget for danske folkemål og skrev nogle bøger om emnet.
I 1905 fik han udgivet bogen af og om Christen Hansen. Den indledes med denne fortale:
Opholdet ved en god Folkehøjskole har paa mange Maader stor Betydning for de unges senere Liv og ikke mindst for de Bekendtskabers Skyld, de dér stifter med gode Mennesker. Saadan regner ogsaa jeg det for noget af mit Livs bedste Lykke, at jeg, Københavner, 18 Aar gammel, under mit Ophold paa Vejstrup Højskole den første Vinter, den var i Gang, kom til at bo og faa Kosten paa den nærværende Nabogaard hos gamle Kristen Hansen, der var Ophavsmand til Friskolen og Højskolen og til den grundtvigske Livsbevægelse dér paa Egnen i det hele, og at jeg i fire Aar derefter havde Lejlighed til stadig at komme sammen med ham og paavirkes af hans lyse, frejdige og dog saa grundalvorlige, kristelige Syn paa Livet. Den barnemilde elskelige Graaskæg staar endnu med lysende Skikkelse som Midtpunktet i mine Ungdomsminder, og det er gennem de Vejstrup Bønder og da først og fremst gennem Kristen Hansen, at jeg har faaet den Kærlighed til og dybe Højagtelse for den danske Bonde, som har bestemt min senere Livsvej.
Godt 70 Aar gammel nedskrev Kristen Hansen sit Livs Minder paa 200 Sider, og jeg har været stærkt grebet af at gennemlæse denne Bog, som saa helt igennem er præget af hans stærke Personlighed og tillige er et vægtigt Bidrag til det aandelige Livs Historie paa Fyn i de sidste 60-70 Aar. Det har da været mig en stor Glæde at efterkomme min Ungdomsvens, Folketingsmand Andreas Kristensen Rosagers Opfordring til mig om at sammendrage det væsentligste af hans nys afdøde Faders Levnedsbog til en saadan Skikkelse, at den lod sig udgive i Trykken. Det har jeg nu her gjort, idet det dog stadig har været mig magtpaaliggende - saa vidt muligt - at fremstille med Kristen Hansens egne Ord, da Skildringerne først derved faar den rette Varme, saa de virkelig kan kalde hans ejendommelige Væsen frem for de mange, der kendte ham, og for den Sags Skyld ogsaa for dem, der kun gennem disse Skildringer stifter Bekendtskab med den ædle Bondehøvding.
Der udgives mange Levnedstegninger i vor Tid. Men det er mere eller mindre Folk, der har taget stærkt Del i det offentlige Liv og er blevet navnkundige derigennem, der beskrives. Jævne Bønders Levnedsløb er der kun fremkommet faa af. Og naar Nutidens Forfattere vil fremstille Bønder, da kan selv de folkeligste af dem ikke lade være med at lade det jeppeagtige skinne igennem hos disse Bønder. Kristen Hansens Levnedsbog, skrevet af ham selv, er en vægtig Indsigelse mod denne Maade at skildre vore Bønder paa. Lige saa lidt som hos mangfoldige andre af vore aandsvakte Bønder finder man hos ham det mindste, der kan berettige snæversynede Købstadsfolk til den Slags overlegne Fremstillinger. En saadan Mand er de største Digteres Opmærksomhed værd.
Vallekilde Højskole 1905.
Valdemar Bennike.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan dowbloades via dette link.
Thøger Dissing har i 1930-34 skrevet en artikel i 2 dele om Christen Hansens fader Hans Christensen. Du kan læse denne artikel via dette link.