Frederik Hjort (1863-1942) var født i Vemmelev på Sjælland og blev 1891 ejer af Bågegård ved Tommerup. Han var en meget aktiv foreningsmand og lokalhistoriker og har skrevet flere bøger og artikler. I 1935 skrev han en selvbiografi "Mit Livs Begivenheder". Han indleder bogen med disse forord:

Et Menneske kan slet intet tage,

uden det er ham givet fra Himmelen.

Joh. 3,27.

 

Jeg har hidtil været af den Mening, at jeg var for ung til at skrive »mine Erindringer«; men da jeg for nogen Tid siden traf en god Ven, og vi talte om dette Spørgsmaal, udtalte han som sin Mening, at det just nu var Tiden, da ingen kan vide, naar det er for sent. »Der kommer en Nat, da ingen kan arbejde«. Jeg maatte give ham Ret og tog fat paa Arbejdet.

Skønt mil Liv vist nok alt i alt har formet sig ret jævnt uden særlig store Begivenheder, saa er der dog et og andet, som jeg gerne vil skal komme til mine Efterkommeres Kundskab i den rene Sandhed.

Naar jeg nu nærmer mig Aftenstunden og ser tilbage paa, hvorledes min Barndoms-, Ungdoms- og Mandoms Dage ere henrundne, saa maa jeg sande, at Gud paa forunderlig Maade med mig har »opholdt faderløse« (Salme 146,9), thi tidligt mistede jeg ved Døden min Fader, som i mange Aar forud havde været et Vrag, og i flere Aar holdt han Sengen. Men Gud havde ofte svært ved at holde mig fast iblandt de mange Fremmede, hvor jeg færdedes, og her blev jeg ofte fristet paa følelig Maade, men jeg fandt dog altid tilbage til Frelseren, der kærligt tog mig ved Haanden og førte mig ud af det fæle. Jeg mærkede det og forstod, hvad der skete og søgte i Taksigelse og Bøn til Gud.

Han gav mig en oprigtig og sand, troende Hustru, der nu har fulgt mig i enestaaende Trofasthed i 45 Aar og kjærligt delt ondt og godt med mig. Naar jeg var ivrig og rastløst i mit Arbejde og i store Foretagender, saa bad hun med mig og for mig, at min Gerning maatte Iykkes, der­ som det var Guds Vilje. At vi har kunnet samles i Bøn og Gudsfrygt, er den største Lykke i vort Ægteskab, og vort inderligste Ønske og Haab er, at vore kjære Slægtninge ogsaa maa finde ind paa den Vej, hvor den sande Lykke ene findes.

Skjønt jeg snart kan se tilbage over et langt Liv, er der dog meget jeg ikke forstaar af det, jeg har oplevet. Iblandt alt dette standser jeg først ved al den Sorg og Savn, som blev en Følge af de fem af vore kjære Børns tidlige Død. Men jeg nærer ingen Tvivl om, at det saaledes var det bedste, baade for os Forældre og for vore kjære Børn. Alligevel har Savnet af de kjære været det sværeste for os her i Livet. Alt andel blegner ved Siden heraf. Men Gud har ligesom givet os Erstatning for Savnet af vore egne Smaa i vore ti smaa Børnebørn, som i Alderdommen er et herligt Lyspunkt.

Men Gud har ogsaa paa mange andre Omraader, paa forunderlig Maade, saa ufattelig rigt velsignet vort ægteskabelige Samliv og vort Arbejde, at vi nu højlig undres derover, og samler os i en stille Tak til Gud for alt.

     

             Baagegaard pr. Tommerup, den 25de April 1935.

 

 

                                                                                      F. HJORT. 

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.