Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) kom til verden i præstegården i Udby sogn ved Vordingborg som søn af sognepræsten. Han gik i faderens fodspor og blev allerede som 20-årig teologisk kandidat. Derefter virkede han som huslærer nogle år, kapellan for sin fader, sognepræst i Præstø m.m., og fra 1839 ser vi ham som sognepræst i Vartov, hvor han virkede indtil sin død. Han lagde navn til grundtvigianismen, og vi kender ham som salmedigter, forfatter, historiker og politiker. Erholdt i 1861 i anledning af sit 50-års præstejubilæum rang af Sjællands Biskop. Han regnes for en af Danmarks største kultupersonligheder i 1800-tallet.
Jacob Peter Bang (1865-1936) kom til verden i Rønne som søn af en adjunkt. Som 17-årigt blev han student og 6 år senere cand. theol. I mange år virkede han som lærer, og fra 1910 ses han som professor i teologi. På grund af sygdom tog han sin afsked i 1924, men genvandt kræfter til et litterært frugtbart otium. Han fik udgivet nogle biografier og flere titler om religionshistorie.
I 1925 fik Bang udgivet sin bog om Grundtvig. Han indleder med:
Dybt nede i det lave stirrende op mod fjerne sollyse Højder udsender jeg i Hundredaaret efter »Kirkens Genmæle« disse fattige Sider om det største Aandens Storværk, som er øvet i vort Land og paa hvis stadig fortsatte virksomme og ægte Optagelse og Forstaaelse vort Lands Fremtidslykke for en stor Del hviler.
Forf.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.