Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872) kom til verden i København som datter af en kaptajn. I en periode boede hun i København sammen med sin søster forfatteren Ilia Fibiger. De underviste, malede porcelæn og syede skjorter for at tjene penge. Som 20-årig fik hun debut som forfatter med "Clara Raphael, Tolv Breve". Bogen skildrede livet for en ung kvinde, der ønskede selvstændighed. Den vakte en livlig debat, og Mathilde Fibiger reges ofte som Danmarks første kvindesagsforkæmper. 

Margrethe Cecilia Fibiger (1846-1927) var født i Randers som datter af en premierløjtnant. Hun blev kendt som forfatter og fik i 1891 udgivet erindringsbogen om sin faster: "Clara Raphael - Mathilde Fibiger - Et Livsbillede".

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.