Jacob Brøgger Daugaard (1796-1867) var født i Randers som søn af en toldbetjent/havnefoged. Som 20-årig blev han student, og 5 år senere tog han teologisk embedseksamen. Efter en periode som adjunkt i Sorø blev han i 1827 kaldet til sognepræst i Thorstrup og Horne ved Varde. Senere blev han stiftsprovst i Ribe, og fra 1850 og til sin død var han biskop over Ribe stift. Ifølge Wiberg: „Kan han end ikke stilles i Rækken af de Biskopper, som ved Aandens sjeldne Gaver have spillet en fremragende Rolle i den danske Kirkes Udvikling, har han dog ved sin rene fordringsløse Charakteer og ved den humane Nidkjærhed, hvormed han røgtede sit Embede som Kirkens Tilsynsmand efterladt sig et elsket og varigt Minde“ (Ill. Tid. 375); Forfatter af Priisskriftet: „Om de danske Klostre i Middelalderen“.
Christine Margaretha Daugaard (1831-1917) kom til verden i Thorstrup præstegård som datter af ovennnævnte. Hun begyndte tidligt at skrive vers og fik udgivet en række digtsamlinger af især religiøst og fædrelandshistorisk indhold. I 1896 udsendte hun i 2 bind sin store levnedsskildring af faderen. Hun indleder med:
FORORD.
Det er min Faders Liv, jeg i denne Bog har søgt at fremstille tildels gjennem hans Breve og efterladte Papirer. Ved at foretage Uddrag af Breve er der den Vanskelighed, at man ofte, idet man vil tage noget med, nødes til for Sammenhængens Skyld at tage mere med end det, man egenlig vilde, hvorved let kan opstaae for stor Vidtløftighed. Et eller andet Træk, et eller andet Udtryk, som er ejendommeligt for Brevskriveren, vil man nødig give Slip paa, men for at det kan tages med uden at staae som en helt løsrevet Enkelthed, maa man tildels tage dets Omgivelser med.
Hvis en Bebrejdelse for saadan Vidtløftighed skulde rettes mod nærværende Arbejde, da være det sagt, at den efter Bogens ledende Tanke ikke har været let at undgaae. Ganske vist kunde de væsenlige Kjendsgjerninger f. Ex. i 2den Bog været sammenfattede paa et Par Blade, og et lidet Karakterbillede kunde derhos være givet, dette dog kun som Silhouette, ikke som et udført Portrait. Man kunde ikke have seet Manden ind i Hjærtet, ikke den vordende Præst ind i Samvittigheden; man kunde ikke have fulgt Arbejderen (Læreren, Videnskabsmanden) i hans Virksomhed.
Bogen er desuden skreven som et Gravmæle. Der er ikke tænkt paa at underholde et Publikum. Hvis den enkelte alvorlige og virkelig velvillige Læser vilde efter Læsningen være glad ved at have levet, saaledes som det ved Læsning lader sig gjøre, med den Mand, hvis Navn staaer paa Titelbladet, da skulde det være mig en kjær Tilfredsstillelse.
I April 1896.
Christine Daugaard.
Jeg har scannet første bind, og Det Kongelige Bibliotek har scannet andet bind. De kan downloades som søgbare PDF-filer via disse links: