Hans Birch baron Dahlerup (1790-1872) kom til verden i Hillerød som søn af en vejfiskal. Efter slaget på Reden fik han på trods af sin unge alder lyst til at blive søofficer, og allerede året efter som 12-årig blev han kadet. Han er kendt for en glorværdig og bemærkelsesværdig karriere indenfor søværnet.
I sit otium skrev han "Mit Livs Begivenheder", som sønnesønnen Joost Dahlerup (1874-1944) fik udgivet i 4 bind, der udkom i perioden 1908-12. Første bind indledes med Hans Birch Dahlerups egne forord:
Den første Tanke om at skrive mit Levnetsløb opstod hos mig i Aaret 1820. Jeg lagde Haand paa Værket og naaede hermed til Tidsrummet henimod Slutningen af Aaret 1807. Efter mere end 30 Aars Forløb tog jeg atter for Alvor fat derpaa, men bragtes af Omstændighederne til at følge den Særplan, at dele mit Livs Historie i visse Afsnit og skrive det sidste eller det mig nærmestliggende først, dernæst det foregaaende og saaledes baglænds paa en Maade, videre fort, indtil jeg naaede den Deel, som jeg allerede i 1820 havde skrevet.
Tanken, der bevægede mig hertil, var den, at jeg kunde blive bortkaldt fra Livet midt i det ufuldendte Arbeide. Af flere Grunde var det mig meer om at giøre, at efterlade Optegnelser fra den sildigere Tid, fra mit Liv havde nogen, om end kun ringe historisk Betydning. Saaledes fremkom først Optegnelserne fra Aaret 1849, da jeg traadte i østerrigsk Tieneste, hvilke, forsynede med behørig Documentation, skulde værne om mit Eftermæle; dernæst Tidsrummet fra 1841 og til hint Aar 1849, der begynder det førstskrevne Afsnit; saa atter fra 1831 til 1841 osv.
I Begyndelsen skrev jeg med Hast, for dog at faae et sammenhængende Overblik af mit Liv færdigt. Senerehen troede jeg at kunne give mig bedre Tid, forbinde Begivenhederne meer med hinanden, udmale og udfylde Skildringerne og indflette Reflexioner derimellem. Da jeg var paa denne Maade kommen tilbage til Aaret 1807, læste jeg Skildringen fra 1820 igiennem paany og fandt da, som man vel kunde vente, at den ikke uden nogen Omarbeidelse vilde passe til det Øvrige. Denne Omarbeidelse er det, jeg nu begynder paa i Januar 1856.
H. B. Dahlerup.
Joost Dahlerup skriver som forord:
For 36 Aar siden døde min Bedstefader, østerrigsk Viceadmiral og Marine-Overkommandant Hans Birch Baron Dahlerup i en Alder af 82 Aar. At hans efterladte Skrifter har ligget saa længe hen vil sikkert undre. — Forhold og Omstændigheder, som i hvert Fald ikke jeg har raadet over, er Skyld deri.
Jeg overtog disse Papirer i Foraaret ved min Tantes, Baronesse Ida Dahlerups Død. Ved Gennemlæsningen saa jeg, hvad jeg vel havde ventet, at mangt, der den Gang, det blev skrevet, maa have syntes betydningsfuldt, nu gennem Aarene havde mistet Interesse. Men jeg fandt ogsaa, at i det store Hele havde disse omhyggeligt tegnede Skildringer fra den fjerne Tid netop, som henlagret Vin, vundet i Kraft og Fylde.
Jeg gik strax i Gang med Arbejdet, at udskille og samle, i den Aand, som jeg følte, at min Bedstefader vilde billige, og det er med Glæde og Stolthed, at jeg med dette Bind gør det første Skridt til at genoplive min værdige Bedstefaders Minde i Folkets Erindring.
Med Hensyn til det ledsagende Navneregister beklager jeg, at jeg, trods ihærdig Søgen, langtfra altid har kunnet vedføje tilfredsstillende Data; de omhandlede Personer har tilhørt en bevægelig og omskiftende Tid, i hvilken et Spor hurtig kunde dækkes.
Ved Udgivelsen af dette Værk skylder jeg min Svoger, Forfatteren Sophus Michaelis, stor Tak, fordi han saa beredvillig er kommet mig til Hjælp med sin alsidige Kundskab.
Udgiveren.
Det Kongelige Bibliotek har scannet de fire bind. Jeg har efterbehandlet disse scanninger til pæne og søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links: