Knud Bokkenheuser (1869-1936) kom til verden i København som søn af en viceinspektør. Som 18-årig blev han student fra Efterslægtselskabets skole, hvor han senere blev lærer. Han er kendt for et omfattende forfatterskab med hovedemne de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

I 1920 fik han udgivet: "Studenter vi kaldes - muntre Minder fra mit Studenterliv".

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.