Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "FREDERIK BARFOD: Et Livs Erindringer" ved Albert Fabritius, 1938

Povl Frederik Barfod (1811-1896) blev født i præstegården i Lyngby sogn, Randers amt som søn af sognepræsten og kom i dåben til at hedde Paul Frederik Barfoed. Han fik aldrig en embedseksamen, men virkede som lærer og bibliotekar indtil han blev fuldmægtig i Rentekammerets arkiv og senere assistent i Det Kongelige Bibliotek. Mest kendt er han for et meget omfattende historisk forfatterskab.

Albert Fabritius (1905-1976) kom til verden på Frederiksberg som søn af en fabrikant. Som 28-årig blev han student og påbegyndte historiestudiet på Københavns Universitet. Samtidig drev han genealogisk virksomhed. I 1946 blev han dr. phil. på afhandlingen "Danmarks Riges Adel. Dens Tilgang og Afgang 1536-1935". I flere år var han bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, og fra 1958 og til sin død var han kongelig ordenshistoriograf.

Albert Fabritius påtog sig i 1938 at udgive Frederik Barfods selvbiografi og forsyne den med noter. Han indleder bogen med:

FORORD

 

Den historiske Forfatter, Medlem af den første Rigsdag Frederik Barfod gav i sin høje Alderdom efter for mange Henstillinger om at skrive sit Livs Historie — baade fra Fjernerestaaende (bl. a. A. D. Jørgensen i Dansk Folkeblad 7. Apr. 1881) og fra hans Nærmeste, og gjorde det i Form af Breve, som han sendte sin Sønnesøn, den senere Forlagsboghandler, Grosserer Olaf O. Barfod, der har overladt Forlaget Manuskriptet til Offentliggørelse. Frederik Barfod skrev disse Erindringer fra Vinteren 1894 til 3. Marts 1896. Sygdom hindrede ham i at fortsætte, og 15. Juni 1896 døde han, over 85 Aar gammel.

Ifølge Frederik Barfods Hensigt med Nedskrivningen af disse Minder foreligger Manuskriptet naturligvis ikke i trykfærdig Stand; det har været Udgiverens Opgave at besørge dette; de talrige Forkortelser er opløst, senere Tilføjelser er anbragt paa deres Plads, manglende Datoer eller Aarstal, Bogtitler osv. er tilført, og Forfatterens Bemærkninger om, at dette eller hint maa efterses, er udeladt, uden at det har været anset for rimeligt at angive dette i Udgaven. Ændringer af indgribende Natur er naturligvis ikke foretaget, og Forfatterens Ortografi — det “Symbol, det vilde være ham en Samvittigheds Sag at opgive“ — er ligeledes bibeholdt, hvorimod Tegnsætningen er normaliseret. Barfods særegne Ortografi medfører, at adskillige Navne tager sig anderledes ud, end man er vant til at se dem. Da han konsekvent staver Carl og Christian med K., kommer f. Eks. C. C. Hall til i Barfods Manuskript at fremtræde som K. K. Hall og P. C. Kierkegaard som P. K. Kierkegaard. I Navneregistret er de sædvanlige Navneformer anvendt. Af Manuskriptet er udeladt et Afsnit, der omhandler Frederik Barfods Lærere i Drengeaarene, samt nogle Optegnelser om Guldbryllups- og andre Familiefester, som kun har den snævreste Familieinteresse.

Kapiteloverskrifterne er tilføjet af Udgiveren, bortset fra Titlen til Afsnit I, som oprindelig (i 1880) har været bestemt til Optagelse i et Blad.

Forfatterens egne Noter er anbragt ved en *. Desuden bringes med Talhenvisningerne de Oplysninger, som Udgiveren har skønnet ønskelige; en egentlig historisk Kommentar har man anset for mindre paakrævet.

Sammen med Navneregisteret bag i Bogen findes kortfattede Oplysninger om de nævnte Personer.

For at lette Læseren er der af Udgiveren tilføjet en kort Oversigt over Slægtskabsforholdet mellem de omtalte Personer af Navnene Barfod, Birkedal og la Cour. Den findes forud for Navneregisteret og indledes med nogle personhistoriske Data, skrevet af Fr. Barfod selv. Manuskriptet til disse Noter findes i Frederik Barfods efterladte Papirer i Det kgl. Bibliotek (Ny kgl. Saml., 1819, Folio, Pk. 1).

Endelig er som Indledning til de personhistoriske Oplysninger anbragt en kort Selvbiografi fra ca. 1843, hvortil Manuskriptet findes sammesteds.

Med tilladelse fra Alberts Fabritius' efterkommere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link