Lars Bache (1771-1809) kom til verden i Helsingør som søn af en færgemand. Han blev selv færgemand og især kendt for sin redningsdåd d. 3. november 1801. Med livet som indsats reddede han fem mand, der var strandet ved Trekroner.
Julius Ferdinand Emil Clausen (1868-1951) var født i København som søn af en urtekræmmer. Han blev student fra Metropolitanskolen og tog skoleembedseksamen. I 43 år var han ansat ved Det kgl. Bibliotek. Ved siden af embedsgerningen var han en meget flittig forfatter af især litterær- og personalhistoriske værker.
Peter Frederik Rist (1844-1926) kom til verden i København som søn af en kammerråd. Han deltog i 1864-krigen, hvor han blev såret under stormen på skanserne 18. april. Efter krigen forblev han i hæren, hvor karrienren kulminerede i 1894 med udnævnelsen til oberstløjtnant. Mest kendt er han som forfatter og var bl.a. sammen med Julius Clausen redaktør af bogserien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind.
I 1905 fik de udgivet bind nr. II: "Den helsingørske Færgemand Lars Bache : Hans By og hans Hjem - Hans Søns Optegnelser". Bogen indledes med (i uddrag):
Denne Bog handler for største Delen om den brave Lars Bache, som Oehlenschlæger og andre Digtere har besunget. Forfatteren er Lars Baches Søn, den fhv. Købmand i Roeskilde, Niels Bache, der paa sine gamle Dage levede i Kjøbenhavn og da begyndte at nedskrive sin Barndoms Erindringer, der udelukkende drejer sig om Fødebyen Helsingør, Livet dér og i Hjemmet. Den brave Færgemands udmærkede Personlighed spiller Hovedrollen i Sønnens Minder, og denne standser sine Optegnelser, kort før han skal fortælle os om Faderens ulykkelige Død.
Det er dog ikke alene denne Mands Liv og Skæbne, der giver Optegnelserne deres fornemste Værdi, men vel endnu mere de klare og fine smaa Billeder fra det 19de Aarhundredes første ti Aar, som Forfatteren tegner for os uden Tanke om, at de skulle lægges frem for manges Øjne. Men hans Søn, Professor Otto Bache, har i fuld Forstaaelse af, at de har en særlig Interesse og Værd for mange Læsere, paa Udgivernes Anmodning tilladt deres Offenliggørelse. Vi bringer ham derfor vor Tak, og det er vor Overbevisning, at Med Hensyn til det foreliggende, smukt skrevne Manuskript skal bemærkes, at det øjensynlig er nedskrevet uden nogen bestemt overlagt Plan, uden Forarbejder, Kladder eller Udkast, efterhaanden som Minderne meldte sig og faldt Forfatteren i Pennen.
Udgiverne har hist og her forbigaaet Meddelelser af ganske privat Natur, der ikke frembød nogensomhelst særlig Interesse. Den i selve Manuskriptet benyttede Retskrivning er nærmest den, der blev brugt i Aarhundredets Midte, men den frembyder intet som helst karakteristisk for Tiden eller Forfatteren, og den er desuden saa lidet konsekvent gennemført, at Udgiverne ikke har taget i Betænkning at føre den frem til Nutidens almindelige Skrivemaade.
Kjøbenhavn, 1. August 1905.
Udgiverne.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.