Rasmus Nyerup (1759-1829) var født i Nyrup i Ørsted sogn på Vestfyn som søn af en fæstebonde. Som 9-årig kom han i huset hos en lærd degn og 5 år senere i Odense Skole. Han blev student som 17-årig og studerede filologi og teologi. Efter 3 år tog han den filologiske eksamen og året efter teologisk attestats. Nyerup blev tilknyttet Det Kongelige Bibliotek og senere Universitetsbiblioteket. Han fik udgivet adskillige kendte skrifter.
Rasmus Rask (1787-1832) kom til verden i Brændekilde sydvest for Odense som søn af en skrædder og kom i dåben til at hedde Rasmus Christian Nielsen Rasch. Han blev student fra Odense og indledte studier i teologi ved Københavns Universitet, men sprang fra og fortsatte med studier i sprogvidenskab. Han blev bibliotekar ved universitetsbiblioteket, professor i litteraturhistorie og orientalske sprog og gennemførte mange rejser i norden og til eksotiske lande, hvor han tilegnede sig de lokale sprog.
Niels Matthias Petersen (1791-1862) kom til verden i Sanderum sogn ved Odense som søn af en husmand og kom i dåben til at hedde Niels Petersen. Han voksede op i Odense hos en faster og kom som 10-årig i Odense lærde skole, hvor han bl.a. fik Rasmus Rask som klassekammerat. Som 17-årig blev han student og valgte at læse teologi, men fik aldrig en embedseksamen. Han fik en huslærerplads og senere en ansættelse ved Brahetrolleborg seminarium. Her syslede han med nordisk mytologi, dansk og islandsk historie. Sammen med Rasmus Rask dyrkede han sprogvidenskab. Han er kendt for et omfattende og anerkendt forfatterskab af især sproghistoriske værker.
Rasmus Nielsen (1809-1884) var født i Roerslev ved Middelfart som søn af en husmand. Stedets præst blev opmærksom på den livlige og begavede dreng, underviste ham selv nogle år og satte ham derpå i Viborg Katedralskole. Som 23-årig kom han på universitetet, og 5 år senere blev han teologisk kandidat med udmærkelse. Efter nogle år blev han ansat som professor i filosofi, og han virkede i dette embede i over 40 år. Påvirket af Søren Kirkegaard fik han udgivet mange teologiske og filosofiske skrifter.
Frederik Vilhelm Valdemar Rønning (1851-1929) blev født i Assens som søn af en købmand. Han blev student fra Odense og tog magisterkonferens i nordisk filologi, og senere erhvervede han den filosofiske doktorgrad. Han er kendt for sine mange levnedsskildringer. I 1898 fik han udgivet "Fire fynske Bøndersønner : Literaturhistoriske Levnedsskildringer af Rasmus Nyerup - Rasmus Rask - N. M. Petersen - Rasmus Nielsen". Han indleder med:
FORORD.
Hvem kjender ikke de smaa Bønderhytter langs den brede »Kongevej«, Hytterne med den lave Dør i den hvidkalkede Væg og det sortgraa Straatag oven over? De Folk, der er dukket frem gjennem disse lave Døre, har haft et meget forskjelligt Udseende: der har været duknakkede Skikkelser, hos hvem det trælsomme Slid for Føden havde kroget baade Ryg og Sind og lænkebundet Øjet til Muldet; men der har ogsaa været ranke Skikkelser, som med sejge Viljer og klare Tanker er gaaet ud til en Livsgjerning, der skulde bringe dem og deres Land Ære og Gavn. Og hvad enten de med de sejge Viljer har søgt ud til den lyngklædte Hede eller med de klare Tanker til Højskolens Sale, saa har de, hver paa sin Vis, gjennem deres Liv og Gjerning, været med til at skrive »Bondestuens Saga«. Det er et Par Kapitler af denne Saga, som her skal fortælles.
F. R.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.