Eske Brock (1560-1625) blev født på godset "Vemmetofte" ved Faxe som søn af godsejeren. I sine meget unge år blev han sendt til Strabourg for at studere, og som 20-årig overtog han efter sin moder herregården Gammel Estrup. Ved spekulation overtog han en mængde godser og anses for ved sin død at være landets største jordbesidder. Han er kendt for sine dagbogsoptegnelser indført i almanakker, hvoraf 9 er bevaret fra tiden 1604-1622.
Carl Frederik Bricka (1845-1903) kom til verden i København som søn af en læge. Allerede tidligt i livet fattede han interesse for historie og er kendt for et omfattende historisk forfatterskab. Han var tilknyttet Det Kongelige Bibliotek og senere Rigsarkivet. Fra 1897 og til sin død var han rigsarkivar.
Bricka fik i 1881 og 1883 udgivet sine afskrifter af dagbøgerne for 1611 og 1617 og indleder 1611-afskriften således:
Ikke faa af de Almanakker, hvori Eske Brock, som vistnok saa mange af hans samtidige, indførte sine Dagbogsoptegnelser, ere blevne frelste for Historien. Lidt efter lidt ere de komne for Dagens Lys, men medens man for hundrede Aar siden, kort efter at den første Dagbog var funden, indskrænkede sig til at give et lille Udtog af denne „af Frygt for at falde Læseren kjedsommelig, om vi blandt andre vigtigere Ting havde indført det, der blot angaar Hr. Eske Brocks egen Økonomi og Husholdningssager“, har en senere Tid bedre forstaaet at vurdere disse interessante Efterladenskaber. I sit Skrift om Eske Brock offentliggjorde Vedel Simonsen 1842— 43 de ikke udgivne Dele af Dagbogen for 1612 samt Dagbøgerne for 1608 og 1613, og Vedel Simonsens Virksomhed fortsattes af Overauditør L. Moltke, der 1873 begyndte at udgive de Dagbøger, som i Mellemtiden vare komne frem, nemlig Aargangene 1604, 1609, 1619 og 1622. Et heldigt Fund paa Gammel Estrup, Eske Brocks jydske Herresæde og nu tilhørende Hr. Kammerherre, Greve J. Scheel, har imidlertid vist, at man endnu ikke har udgivet alt: tilfældig er man nemlig stødt paa den Aargang, som nu med Ejerens Tilladelse og ved Hr. Direktør B. Olsens Interesse for Sagen meddeles fuldstændig. Man har desuden en vis Ret til at haabe, at der paa Gammel Estrup eller i Omegnen endnu skjuler sig Levninger af Kalenderrækken.
Originalens Retskrivning er bevaret i Aftrykket, men store Bogstaver ere i dette dog kun brugte ved Navne, ligesom Interpunktionen er ændret. De Dage, ved hvilke der er anbragt en Stjerne, ere Søndage. At Eske Brock ved de Kors, han af og til sætter i sin Kalender, betegner, at Han har haft en Rus eller i hvert Fald deltaget i et Drikkelag, er bekjendt.
1617-afskriften indledes med:
Eske Brocks Dagbog for 1611 blev trykt 1881 i Danske Magazin, og i de Indledningsord. hvormed den ledsagedes, ytredes Haab om, at der paa Gammel Estrup eller i Omegnen endnu skjulte sig Levninger af Kalenderrækken. Dette Haab er allerede gaaet i Opfyldelse, idet det er lykkedes Justitsraad F. Hvass, hvis levende Interesse for Fortiden er saa bekjendt, at opspore en hidtil ukjendt Aargang, som han saa sig i Stand til paa tredje Haand at udlaane til Afbenyttelse her i Kjøbenhavn. Det er denne Aargang, som her meddeles.
I statshistorisk og personalhistorisk Interesse staar Dagbogen for 1617, der i Omfang Hører til de største, tilbage for de fleste hidtil udgivne. Næsten hele Aaret 1617 har Eske Brock tilbragt i og ved Randers, og da han en enkelt Gang, i Slutningen af Oktober, maa drage over til Hovedstaden for at deltage i et Rigsraadsmøde, ophører han, i Modsætning til hvad han ellers har for Skik, ganske at notere noget i sin Almanak i den Snes Dage, hans Ophold i Kjøbenhavn varer. Desto rigere Udbytte giver Dagbogen med Hensyn til hans Husholdning og Virksomhed som Herregaardsejer og Lensmand, og dens kulturhistoriske Beydning er derfor ikke ringe.
Jeg har anset det for rigtigt strængt at følge en kronologisk Orden, og de mange Notitser, som i Originalen staa i en anden Orden, navnlig foran og bagefter den egentlige Dagbog, ere derfor her indordnede efter Dagenes Rækkefølge. Saa godt som alle Optegnelserne ere indførte paa Bogens hvide Blade, men et Par Notitser, der findes tilskrevne i Randen af den trykte Almanak, ere her i Udgaven til Adskillelse fra de andre betegnede som „Randbemærkninger". Da der ved Udgivelsen er fulgt samme Principer som ved Udgaven af Dagbogen for 1611, er det tilstrækkeligt i saa Henseende at henvise til Indledningen til denne.
Bogen er tryk med gotiske skrift. Jeg har scannet den til en søgbar PDF-fil, der kan downloades ved dette link.