Lauritz Schebye Vedel Simonsen (1780-1858) blev født på "Elvedgaard" på Nordvestfyn som søn af godsejeren. Han blev student som 18-årig og bestod medicinsk embedseksamen som 23-årig. Tidligt blev hans interesse vakt for historiske emner. I de unge dage var det medicinal-historie og senere arkæologi, oldtids- og lokalhistorie. Han rejste meget og samlede stof til sine senere mange historiske udgivelser.
Jørgen Brahe (1585-1661) kom til verden på Halsted kloster som søn af en rigsråd. Allerede i sin ungdom var han meget berejst og fik sin uddannelse på mange forskellige universiteter i Europa. I en periode var han hofjunker og ledsagede Chr. IV på udlandsrejser. Han deltog i Kalmarkrigen, og som 29-årig ses han som lensmand på Rugård, senere Sæbygård, og fra 1617 og til sin død var han lensmand på Hagenskov. Udnævnelsen til rigsråd fik han som 59-årig.
Vedel Simonsens "Bidrag til Lehnsmanden paa Hagenskov, Rigsraad og Ridder Hr. Jørgen Brahes Levnetsbeskrivelse med Brudstykker af hans egenhændige Dagbøger fra 1625 til 1656" udkom i 1845 og indledes med:
F o r e r i n d r i n g.
Næerværende Dagbøger, der ligesom Eske Brocks bestaae i Antegnelser, dem Eieren (i dette Tilfalde Hr. Jørgen Brahe til Hvedholm ...) fra Dag til Dag i sine Almanakker har nedskrevet, ville, som jeg haaber, saameget mere interessere Mine Læsere, som de slutte sig paa en vis Maade umiddelbart til Eske Brocks allerede forud meddeelte, eftersom denne sidstnævnte Mand netop døde samme Aar nærværende Almanakantegnelser begynde; og da de derhos begge ere nedskrevne af Mænd, der i det Mindste havde det tilfælleds, at de Begge vare Lehnsmænd og tillige Begge vare Rigsraader, saa vinde de maaskee ogsaa derved saameget mere i Interesse. Forresten have Jørgen Brahes Almanakantegnelser vel det Fortrin fremfor Eske Brocks, at de omfatte et langt større Tidsrum, hvorimod de 3 af Eske Brock meddeelte vare aldeles fuldstændige, da derimod disse blot bestaae i et Udvalg, hvilket dog J. Brahe, som det synes, selv, — for en desto lettere Oversigts Skyld, — maa have forfærdiget eller under sit Opsyn, — maaskee af et af sine Børn, — ladet foranstalte, da Haandstriften for største Deel er Hans egen og, hvor den ikke det er, dog synes at være aldeles samtidig. Forresten er det vistnok at beklage, at Concipisten ikke alene synes at have anseet Meget for overflødigt at udstrive, som for os vilde have havt en ikke ubetydelig Interesse, men at der selv af disse Hans Exceerpter en ikke ubetydelig Deel maa vare forkommen, da der findes store Lacuner i Manuskriptet. Imidlertid har jeg saameget mindre villet undlade at bekjendtgjore disse Brudstykker, som Dr. Paludan Müller har havt den Godhed at gjøre mig opmærksom paa, og som jeg har Hans velvillige Meddelelse at takke, som de for mig, med Hensyn til at Forfatteren tillige var Lehnsmand paa Hagenstov, havde dobbelt Interesse, idet de saaledes tillige udgjøre et Supplement til, hvad jeg i min Hagenskovs Historie om Ham og Hans Lehnstid meddeelte. Og saaledse vil jeg da for det Første bede Mine Læsere at tage til Takke med, hvad jeg for denne Sinde formaaer at levere, indtil det maatte lykkes en heldigere Haand enten at opdage Almanakkerne selv eller i det Mindste det, der i disse Exceepter turde mangle. Hvad derimod de øvrige Bidrag til Mandens Levnet, dem jeg som Indledning til hans Dagbøger har fundet mig foranlediget til at meddele, er angaaende, da kunde jeg vistnok have forøget samme betydeligt, dersom jeg ved denne Leilighed, saaledes som ved Udgaven af E. Brocks var Tilfældet, vilde fra Kjøbenhavn af have ladet mlg meddele Udskrift af Klevenfelds genealogisk-biographiske Samlinger; men jeg foretrak at meddele, hvad jeg selv var i Besiddelse af, strax, for derved desto snarere at kunne gjøre mine Landsmand opmærksomme paa den Skat af historiske Almanakker, der muligviis skjuler sig i et af deres Archiver eller Bibliotheker, og for saaledes desto for at kunne foranledige sammes Fremdragelse for Lyset. Og naar den Tid kommer, at dette skeer, da er det jo altid tidsnok at indhente de Supplementer, kjøbenhavnske Archiver og Bibliotheker maaskee endnu dertil kunne yde. Hvad endelig Dagbøgernes Orthographi er angaaende, da har jeg, ligesom i E. Brock, paa Interpunctionerne og de store og smaa Bogstaver nær (see E. Brock I, p. 40—41) fulgt samme nøiagtigt; og man vil saavel her som i E. Brock finde fuld Anledning til at forundre sig ikke blot over Ustadigheden i deres danske Orthographi, der ofte afvexler i 2 paa Hinanden følgende Linier, men især over at Mænd, der havde studeret og bereist fremmede Lande, kunde bogstavere saavel latinske som franske Ord saa aldeles urigtigt. Jeg vil nu blot ønske. at Hr. Adjunct Crone, som velvilligst har paataget sig ogsaa dette Skrifts Correctur, maatte faae Held og have Taalmodighed til at faae det ligesaa incorrect trykt, som det er — skrevet.
E l v e d g a a r d, den 6te Oct. 1844.
Vedel Simonsen.
Jeg har scannet bogen, der er trykt med gotisk skrift til en søgbar PDF-fil, der kan downloades ved dette link.